Spansk landstræner stopper efter EM
Foto: polfoto
Landshold

Spansk landstræner stopper efter EM

Vicente Del Bosque slipper tøjlerne for det spanske landshold, når EM i Frankrig er overstået i 2016.

Spanien har langt fra imponeret i 2014, hvor man blev sendt hjem fra VM efter gruppespillet, og sidste uge tabte man så også til Slovakiet i kvalifikation til EM. Det betyder dog ikke, at landstræner Vicente Del Bosque frygter for sit job. Men han forventer ikke, at han forlænger kontrakten med det spanske fodboldforbund.

- Det er min klare intention, at jeg vil fortsætte indtil EM i Frankrig i 2016, hvor min kontrakt udløber, og så stopper jeg der, udtaler Del Bosque til AS.

- I mit tilfælde vil fodboldforbundet nok sørge for en glidende overgang, og min plan er fortsat at være en del af fodbolden.

Vicente Del Bosque har været yderst succesfuld som træner for Spanien. Således vandt Spanien VM i 2010 med Del Bosque ved roret, ligesom man genvandt EM-titlen i 2012. Tidligere har Del Bosque vundet Champions League to gange med Real Madrid.