Rusland: Capello får snart at løn igen
Illustration
Landshold

Rusland: Capello får snart at løn igen

I løbet af december vil der igen begynde at rulle penge ind på Capellos bankkonto, efter den italienske træner har arbejdet gratis for Rusland siden juni.

Fabio Capello har arbejdet gratis for det russiske landshold til siden juni måned. 

Det afslørede det russiske fodboldforbund tidligere i november måned, hvor de slog fast, at de ikke havde råd til at betale Capellos årsløn på 65 millioner kroner. 

- Jeg kan slå helt fast, at det russiske fodboldforbund simpelthen ikke har nok penge til at betale for Capellos løn, sagde Sergey Stepashin fra det russiske fodboldforbund tidligere i November. 

Siden da har Capello udtalt, at hans tålmodighed er ved at løbe op, og det har nu fået den russiske sportsminister til at blande sig og sige, at Capello vil få sin løn i slutningen af året, samt alle de penge, som fodboldforbundet skylder ham. 

- Vi skal gerne have fundet en løsning i slutningen af året, og det betyder, at vores gæld til Capello også vil blive betalt, siger den russiske sportsminitser, Vitaly Mutko ifølge Daily Mail.

Det var blandt andet Mutko, som spillede en stor rolle i ansættelsen af Capello, men sportsministeren slår fast, at fodboldforbundet ikke skal fprvente financiel hjælp fra Rusland, men at de i stedet må klare sig selv, på trods af fodboldforbundet har slået fast, at de er i økonomiske problemer.