Forvirret italiensk landstræner: Forvekslede Norge med Danmark
Landshold

Forvirret italiensk landstræner: Forvekslede Norge med Danmark

Italiens landstræner Antonio Conte dummede sig på pressemødet forud for opgøret mod Norge, da han blev med for forveksle dem med Danmark.

Begge hold er fra Skandinavien. Begge hold spiller i rødt på hjemmebane. Men derefter begynder lighederne så småt også at løbe op mellem Norge og Danmark.

Dog ikke hvis man hedder Antonio Conte og er italiensk landstræner. Der er det ikke altid lige nemt at kende forskel på de to skandinaviske nationer.

I hvert fald var det noget pinagtigt, da Conte på mandagens pressemøde flere gange nåede at kalde Norge for Danmark. Selvom det er Norge, som Italien tirsdag står over for. 

Da det gik op for landstræneren, undskyldte han flere gange, og slog fast, at Italien bestemt ikke ville tage let på kampen. Selvom Italien allerede er kvalificeret til næste års EM-slutrunde.

- Jeg kan forsikre om, vi ikke tager let på modstanderen. Norge har taget gigantiske skridt det sidste år, og de giver Kroatien hård kamp om EM-pladsen. Per-Mathias Høgmo har gjort et stort taktisk job, og det bliver ikke let for os. Ikke mindst, fordi vi møder en stærk modstander, siger Conte ifølge Reuters.

Mens Italien ikke har noget at spille for i den sidste kamp, er Norge formentlig tvunget til at vinde, hvis de vil holde Kroatien bag sig og sikre den direkte billet til EM-slutrunden.

Norge har to point ned til kroaterne, men Kroatien møder Malta, der ligger på sidstepladsen i gruppen, og samtidig er kroaterne bedre indbyrdes med Norge.