Med en overbevisende indsats samt et mål til 1-0 spillede Rasmus Falk en afgørende rolle, da Danmarks U21-landshold i går aftes spillede sig i EM-semifinalen med en 2-0-sejr over Serbien.
- Det er begrænset, hvad der har været at juble over i OB de seneste fire år. Det er sjovt, at man pludselig kan gå efter at få hængt noget om halsen.
- Jeg har prøvet mange store ting i min relativt korte karriere, men det her kandiderer selvfølgelig til at være noget af det største, siger Rasmus Falk til Ritzau ifølge TV2 Sport
Om målet siger den danske målhelt:
- Det var et indlæg, hvor jeg kom i en god position. Jeg nåede ikke at tænke så meget, jeg blev faktisk lidt overrasket over, at bolden nåede igennem, så jeg satte bare foden på.
Semifinalepladsen betyder samtidig, at Danmark er kvalificeret til OL i Rio næste sommer.