Dansk legende kunne være endt i Italien

Da det danske trænerikon Richard Møller Nielsen døde tidligere på året, efterlod han sig en markant arv som den mest succesfulde fodboldtræner, Danmark har haft. Nu bliver Richard Møller Nielsen portrætteret i en ny bog, der udkommer på mandag den 3. november.

Biografien 'Mirakelmageren' fortæller om hele Richard Møller Nielsens liv, og kommer blandt andet med overraskende nyt om fodboldlegendens karriere. Blandt andet kommer det frem, at Richard Møller Nielsen havde en fortræffelig aktiv karriere som fodboldspiller, der kunne have fået mere end blot to landskampe.

Han kunne have fået en stor landsholdskarriere, hvis ikke en knæskade havde sat en stopper for hans fremdrift. Faktisk blev han anbefalet til en italiensk storklub af selveste Harald Nielsen.

Tipsbladet.dk bringer herunder et uddrag fra bogen 'Mirakelmageren' om Richard Møller Nielsen, der er på gaden mandag den 3. november. Uddraget er en del af kapitel 5, der handler om Richard Møller Nielsens lovende spillerkarriere.

Efter flere gode præstationer i løbet af 1961 kom Richard Møller Nielsen endelig igen med på det bedste landshold, da Danmark den 17. september skulle møde Norge på Ullevaal i Oslo. AGF’eren Hans Christian Nielsen var ikke længere en del af landsholdet, og pladsen som centerhalf var derfor ledig. Richard Møller Nielsen blev udtaget foran flere konkurrenter, men fik på vejen mod Oslo en alvorlig forskrækkelse. Sammen med resten af holdet tog han dagen før opgøret det ordinære rutefly fra Kastrup, men undervejs satte den ene motor ud, så kaptajnen valgte at vende om. Der var ikke panik blandt passagererne, men alligevel sad flere spillere forstenede og tænkte på den skæbne, der var overgået otte af deres kammerater året forinden. Tilbage i Kastrup blev spillerne booket ind på en eftermiddagsflyver, men Richard Møller Nielsen skulle, sammen med fire medspillere, ikke nyde noget af at sætte sig op i en maskine igen. Disse fem, inklusive B1909-vennen John Danielsen, tog i stedet toget og nåede derfor først frem til Oslo ud på natten.

Rejsen til Norge blev kulminationen på en skæbnesvanger periode i Richard Møller Nielsens liv. Trods den lange tur startede Møller Nielsen inde i det nordiske opgør, men måtte udgå efter en svag 1. halvleg i den danske 4-0-sejr. I eftertiden er det ved flere lejligheder blevet fremhævet, at det var i netop denne kamp, fynboen pådrog sig en karrieresluttende skade, men kampreferaterne fra dengang melder ikke om sammenstød med norske spillere. Meget tyder på, at Richard Møller Nielsen i virkeligheden pådrog sig sin alvorlige skade en uge tidligere og heroisk har forsøgt at gennemføre sin anden landskamp i karrieren, når han nu i så lang tid var blevet forbigået.

Lad os skrue tiden tilbage til den famøse dag en uge forinden, den 10. september, da OB og B1913 mødtes i 1. division. Der var ikke bare tale om et opgør mellem to rivaliserende Odense-klubber midt i byens fodboldmæssige storhedstid. Der var også tale om en kamp mellem Richard Møller Nielsen og B1913’s Kaj Andersen, der begge kæmpede om pladsen på A-landsholdet. Richard Møller skulle bevise sit værd over for den store B1913-angriber Bent Løfqvist, en ilter målsluger, der samme år skulle blive topscorer i hele Mesterholdenens Europa Cup og senere skulle komme til Metz i fransk fodbold. B1913-angriberen havde gennem tiden haft sine kampe med Richard Møller Nielsen og var opsat på at markere sig over for OB’eren.

”Vi vidste jo på forhånd, at Richard Møller og vor egen Kaj Andersen var kandidater til landsholdspladsen – jeg gjorde, hvad jeg kunne for at give min kammerat chancen. Altså spille ’Ricardo‘ af holdet,“ fortalte Løfqvist uden omsvøb efter kampen, som han helt bogstaveligt skulle komme til at sætte sit stempel på. 

OB-målmanden Finn Sterobo var øjenvidne i OB-målet og husker det optrin, der skulle få så store konsekvenser for Richard Møller Nielsens karriere: ”Eigil Misser var højre wing for B1913, og han sparkede den ind over fra højre side. Richard stod inde i straffesparksfeltet på højre ben og sparkede bolden væk med venstre, og så kastede Bent Løfqvist sig og ramte siden af hans højre ben hårdt. Han kastede sig simpelt hen ned i ham,“ fortæller Sterobo.

Løfqvist var berygtet for at være en hård modstander, der i sine unge dage ifølge Fyens Stiftstidende havde dansk rekord i udvisninger. Alligevel fik episoden ikke spalteplads i datidens aviser, for Richard Møller Nielsen spillede opgøret mod B1913 færdigt, blev udtaget til landskampen mod Norge samme dag og fortalte ikke omverdenen om uheldet i B1913-kampen.

”Han var udtaget, og han tog med. Richard var den type, der kunne bide alting i sig. Han ville ikke melde afbud. Han tog med til Norge for at spille landskamp, men måtte så gå ud i pausen efter at have vredet knæet i en forkert bevægelse. Derefter blev det aldrig det samme igen,“ fortæller Finn Sterobo, der også var med på holdet i Norge.

Bent Løfqvist selv erindrer i dag ikke episoden: 

”Nej, men jeg kan godt genkende, hvis vi er gået hårdt til hinanden under kampen. Der var masser af nerve i de lokalopgør, der trak fulde huse, og vi var tændte. Richard og jeg var de værste uvenner under en kamp, men bagefter var vi gode kammerater igen. Han var en gennemført god fyr, og vi gik godt i spænd med hinanden. Vi havde spillet på B-landsholdet sammen, og jeg kan også huske en kamp for Stævnet i Sovjetunionen, hvor vi boede på samme værelse og stak af fra hotellets vagter og flygtede ind på et værtshus. Det var et jazz-spillested, og da musikerne holdt pause, gik Richard op til en mikrofon og begyndte at synge. Publikum var ellevilde, men så blev vi opdaget og slæbt med tilbage til hotellet,“ fortæller Løfqvist med glød i stemmen.

”Jeg var faktisk også med på bænken på det A-landshold, der spillede i Norge, hvor Richard gik i stykker og måtte udgå i pausen. Vi fulgtes til Oslo i toget sammen med John Danielsen og Henning Enoksen, og Richard snakkede ikke om, at han skulle have ondt i knæet. Det gør mig ondt at høre, hvis jeg var årsag til, at hans lovende karriere gik i grus.“

Richard Møller Nielsen blev ikke udtaget til den følgende A-landskamp mod Vesttyskland i Düsseldorf – hvor Løfqvist i øvrigt fik sin debut efter at have sat scoringsrekord i Mesterholdenes Europa Cup med fem mål i samme kamp for B1913 mod CA Spora fra Luxembourg.

Møller Nielsen spillede sæsonen færdig på halv kraft for OB, der sloges hårdt i bunden af 1. division, men selvom han var med til at sikre overlevelse til klubben, overvandt han aldrig den knæskade, han pådrog sig det efterår. Korsbåndet blev angiveligt slidt i stykker, og Richard Møller

Nielsen kom aldrig tilbage på topniveau igen. I ’Odensebogen 2009‘ giver han sin egen forklaring på forløbet frem til sit stop. ”Det så sort ud for OB, der lå skidt i tabellen, så jeg spillede efterårsturneringen færdig. Det skulle jeg nok aldrig have gjort. Jeg kom aldrig rigtig i gang igen. Jeg forsøgte et comeback i 1962, men gik hurtigt i stykker. Jeg prøvede igen flere gange, uden succes. Jeg blev opereret i Aarhus. Dengang var lægevidenskaben endnu ikke så langt fremme med nye korsbånd, og der var stor risiko for, at knæet blev stift, så jeg fik ikke noget nyt korsbånd. Der gik meget lang tid, næsten to år, før det gik op for mig, at det var slut med fodbold på topplan. Jeg ville nok ikke se det i øjnene,“ fortæller han.

Den fynske fighter tabte kampen til sit knæ, selvom han flere gange var tæt på et comeback på OB’s førstehold. Ekstra Bladet omtalte halvandet år efter korsbåndsskaden en serie 4-kamp for OB, hvor ’fodbold-mysteriet‘ Richard Møller Nielsen scorede fem mål, hvorpå destore comebacktanker blev kørt i stilling. I maj 1963 blev han da også udtaget til en 2. divisionskamp for OB, men under opvarmningen gik han atter i stykker. Det var endegyldigt forbi. Hændelserne i september 1961 og konsekvenserne heraf er efterfølgende blevet en del af Richard Møller Nielsens arv. Fodboldkoryfæet Knud Lundberg kaldte året efter Richard Møller for ‘en af vores uheldigste fodboldspillere‘ i et af den slags portrætter, der blev bragt på bagsiden af havregrynspakkerne. Lundbergs dybe medfølelse for den unge spiller lyser ud af teksten, og man aner dansk idræts store nestors ærgrelse over, at Møller Nielsens alvorlige skade opstod, netop som han atter var kommet inde i landsholdsvarmen.

”Han fik omsider chancen på sin bedste plads, som centerhalf – men gik i stykker sidst i 1. halvleg og har ikke været på landsholdet siden. Han er en ellers en spiller, man har respekt for. Han har mange kræfter – og han forstår at bruge dem".

I dag kan vi kun gisne om, hvad det kunne være blevet til, hvis ikke den ivrige, stædige og kamplystne Richard havde insisteret på at spille videre oven på intermezzoet med Løfqvist. Landstræner Arne Sørensen skulle bruge en ny stærk centerhalf, og det er tankevækkende, at erstatningen, John Madsen fra Esbjerg, blev fast mand på landsholdet i 20 kampe, indtil han blev solgt til skotsk fodbold. Madsen er født et par måneder tidligere end sin fynske konkurrent og er siden blevet fremhævet i fodboldhistorikeren Palle ’Banks‘ Jørgensens værk ’Landsholdet i medgang og modgang‘ som en af landsholdets fem bedste centerhalfs i perioden 1908-1969 med beskrivelsen ’stor og stærk og suveræn i luften‘.

Lyder det bekendt? Kunne Richard Møller Nielsen have fået denne status som en af landsholdets store spillere i stedet? Hans Thorning Madsen er ikke i tvivl, og som han sidder i nutidens klubhus i OB, kan man fornemme ærgrelsen i den let grødede stemme, da han læner sig ind over bordet.

”Hvis ikke Richard var blevet skadet, var han blevet en dominerende figur på det danske landshold. En dominerende centerhalf. Det var synd og skam.“

Lad Harald Nielsen få det sidste ord om, hvor langt, Richard Møller Nielsen kunne være nået:

”Jeg mistede meget af kontakten til dansk fodbold, da jeg blev solgt til Bologna i 1961. I Italien blev jeg ofte spurgt, om jeg kunne anbefale nogle danske spillere til Serie A, og jeg nævnte i al diskretion fire spillere. Richard Møller Nielsen var den ene, for jeg spåede ham en stor karriere. Han var forudseende, og hans springkraft og timing var formidabel. Han var god til at heade, og samtidig var han en fantastisk inspirator. Han pacede sine medspillere frem på en god måde, og han var i sin bedste alder. Han kunne være blevet et stort navn i Italien. Hvad skete der egentlig med ham?”

Bogen ”Mirakelmageren” om Richard Møller Nielsen udkommer den 3. november på Turbine Forlaget. Bogen kan forudbestilles på forlagets website – klik her.