Verdens ældste fodboldturnering omdøbes til The Emirates FA Cup
Generelle

Verdens ældste fodboldturnering omdøbes til The Emirates FA Cup

En af verdens mest prestigefyldte og traditionrige klubturneringer skifter navn. The Emirates har nemlig købt navnerettighederne til FA Cuppen.

På finaledagen af FA Cuppen har det engelske fodboldforbund, FA, annonceret salget af navnerettighederne til turneringen for de kommende tre år. 

Det arabiske flyselskab skal dermed lægge navn til verdens ældste klubturnering, som nu kommer til at hedde The Emirates FA Cup. 

The Emirates menes at have betalt minimum 300 millioner kroner for rettighederne, som træder i kraft den kommende sæson. 

FA Cuppen, som har eksisteret siden 1871, tæller 736 hold og starter igen den 15. august 2015, hvor de allermindste hold kommer fra start. 

De seneste tre år har Budweiser sponsoreret turneringen.