Generelle

Tullbergs udenlandske mareridt

Trods tre et halvt år i udlandet har Mike Tullberg stadig sit første mål til gode efter skiftet væk fra AGF i 2007. Skader og personlig hetz har forfulgt den 25-årige angriber lige siden afskeden med Danmark, men selv fastholder han stædigt, at turen væk fra hjemlandet har været det hele værd.

Han lægger dog ikke skjul på, at han næppe havde klaret de sidste år uden sin kæreste.
Mens interviewet finder sted, er hun rykket ud i køkkenet, men det er ikke madlavningen, som hendes bedre halvdel fokuserer på, når han sætter ord på Theas betydning for, at han stadig holder sig selv og karrieren på højkant.

»Lad mig sige det på den måde, at jeg er glad for, at jeg ikke skal tænke på, hvad der var sket, hvis hun ikke havde været ved mig. Jeg kan huske, at Peter Graulund, før jeg tog fra AGF, havde fortalt mig, at hvis han skulle give mig et godt råd, så var det, at jeg skulle forsøge at få min kæreste med mig. Det er det bedste råd, jeg nogensinde har fået.«

»Hun er en sindig vestjyde, som kommer fra en lille by i nærheden af Esbjerg, hvor der kun bor 500 mennesker. Vi fandt hinanden, inden jeg havde en krone på kontoen. Jeg ved, at hun er sammen med mig, fordi hun elsker mig for den, jeg er. Hun har sagt til mig, at hun er ligeglad, om jeg indstiller karrieren. Så længe jeg bare er glad. For hende er det ligegyldigt, om jeg spiller på landsholdet eller i serie 5. Det er dejligt at have en pige, der har benene på jorden, når fodboldverden er heroppe,« forklarer Tullberg, mens han hæver hånden og tegner en linje i luften, inden han igen lader den falde ned på sofaryggen

»Jeg siger altid, at jeg passer rigtig dårlig ind i fodboldverdenen. Det drejer sig i princippet kun om penge. Jeg elsker, når jeg er på besøg hos min svigerfamilie. I deres by er det ligegyldigt, om du har tre millioner eller tre kroner på kontoen. De ved godt, at jeg er fodboldspiller, men de tager mig for den, jeg er. Sådan har min kæreste det, og hendes forældre er på samme måde. Når man er fra det område, er man nede på jorden,« siger Tullberg.

På den måde lader de til at passe meget godt til hinanden. For selv om Tullberg nu igen er blevet klar til at træne med holdkammeraterne og være på lige fod med de øvrige i truppen, er han ikke meget for at tale om sine drømme.

»Jeg holder mine mål for mig selv. Men i første omgang handler det om at komme i gang med at træne igen og få nogle kampe, så klubben kan se, hvad det er, jeg står for. Men grundlæggende er det jo ikke for Oberhausen, jeg gør alt det her. Det er for mig selv,« siger Tullberg.

Og efter alt det, han har været igennem, kan det være svært at bebrejde ham den tanke.