Generelle

Roy Carroll klar for OB

Den tidligere United-keeper skriver tre-årig kontrakt med OB.

OB har i dag skrevet en tre-årig kontrakt med den 31-årige nordirske målmand, Roy Carroll. Den tidligere United-keeper er købt fra Derby County og kan komme i aktion allerede mandag mod FC Midtjylland ligesom han osse er spilberettiget i Europa.

- Vi er i forvejen stærkt besat på målmandsposten. Men med Emil Ousager langtidsskadet er det klart, at vi er sårbare på positionen, og derfor har vi arbejdet intenst på at finde den rigtige målmand med det rette niveau, siger direktør Kim Brink i en pressemeddelese.

-  Jeg ser frem til at spille fodbold på højeste niveau igen. Sidste sæson så jeg flere danske hold mod Manchester City, så jeg ved, at jeg kommer til en svær liga, men jeg er klar til at gøre mit bedste, siger Roy Carroll i samme pressemeddelese.

Roy Carroll har tidligere vogtet buret i Hull, Wigan, Manchester United, West Ham, Glasgow Rangers og Derby County. Carroll har endvidere spillet 19 A-landskampe for Nordirland.