Generelle

Priser til Brøndby og FCK

Anders Randrup, Thomas Delaney og Vejles Niels Bisp Rasmussen årets Arla Talenter

Brøndbys Anders Randrup og FC Københavns Thomas Delaney fik tirsdag sammen med Niels Bisp Rasmussen fra Vejle årets Arla landsholdstalentpriser for U/21, U/19 og U/17.

- Anders er en defensiv stærk back, der kan klarer sig selv, og samtidig er han dygtig til at bygge spillet op og deltage i alle spilles faser, sagde U/21-landstræner Keld Bordinggaard om valget af Brøndby-backen, der i foråret fik debut på A-landsholdet.

FCKs Thomas Delaney fik prisen for U/19 i skarp konkurrence med Brøndbys Jens Larsen og Mathias Larsen samt Bashkim Kadrii fra B93.

- For 3-4 år siden var han en lille spirrevip, der nærmest løb væk, når modstanderne kikkede på ham, men han har udviklet sig meget, sagde U/19-landstræner Per Andersen om Thomas Delaney.  

Vejle-forsvareren Niels Bisp Rasmussen fik prisen for U/17-landsholdet. Hans træner Thomas Frank fremhævede Bisps mentale styrke og lederevner på banen.

Mens Brøndby og FCK er vant til at hente talentpriser gennem de senere år, så skal man helt tilbage til 1991 - to år før Niels Bips blev født - for at finde en Vejle-spiller som modtager af talentprisen, der har været uddelt siden 1987.