Pizarro: Angst for at vende hjem
Foto: Natacha Pisarenko/Polfoto
Generelle

Pizarro: Angst for at vende hjem

Claudio Pizarro tør ikke at vende tilbage til Peru, hvor han frygter for sin familie.

Angriber Claudio Pizarro har rundet 36 år, og er dermed i sin karrieres efterår. Indtil sommeren har angriberen været del af Bayern München, hvor han tidligere har været kendt som en af Bundesligaens helt store målslugere. 

Kontrakten er dog endnu ikke blevet forlænget med den tyske klub, men det bliver ikke et tema at vende hjem. I Peru er livet nemlig for farligt, hvor høj kriminalitet og bander præger dagligdagen. 

Angriberen frygter af samme grund for sin familie, og udelukket retur: 

- I øjeblikket er det ikke en mulighed. Det er af rent sikkerhedsmæssige årsager. Hvis det ikke var sådan, ville jeg vende tilbage uden tvivl, men jeg ønsker ikke at bringe min familie i fare. Det er trist, mend et er sådan det er. Jeg har tre børn, der er født i Tyskland. Jeg vil meget gerne skabe noget stabilitet i deres liv, siger Claudio Pizarro til Süddeutsche Zeitung. 
 
Pizarro afslører samtidig, at han endnu ikke har sin fremtid afklaret: 
 
- Jeg har modtaget en række tilbud. Jeg har dog et svagt håb om endnu et år i Bayern, hvor jeg vil kunne slutte min karriere. Jeg har tænkt mig at vurdere hele situationen, før jeg træffer en beslutning. Jeg kunne godt se mig selv spille et eller to år endnu, udtaler angriberen. 
 
Claudio Pizarro har igennem sin karriere optrådt i flere store klubber. Blandt andet har Chelsea og Werder Bremen foruden Bayern haft gavn af angriberen med de mange mål.