Generelle

Oluwafemi Ajilore vrages igen

Brøndby ville ikke have Oluwafemi Ajilore, og det vil hollandske FC Groningen heller ikke. Derfor skal nigerianeren på klubjagt.

Brøndby havde i hele den forgangne sæson midtbanespilleren Oluwafemi Ajilore på kontrakt, men de blå-gule valgte ikke udnytte den købsoption, der ellers var en del af den lejeaftale, der blev indgået med hollandske FC Groningen. Nigerianeren var simpelthen ikke pengene værd.

Nu har Oluwafemi Ajiliore - godt en måned efter beskeden fra Brøndby - fået det røde stempel en gang til. FC Groningen, som Femi ellers stod til at vende tilbage til efter endt lejeaftale på Vestegnen, vil nemlig heller ikke have nigerianeren i truppen. Det fortæller klubbens tekniske direktør, Henk Veldmate, til

Voetbal International

.

Direktøren fortæller, at Oluwafemi Ajilore, der blev hentet til Holland fra FC Midtjylland i 2008, ikke har levet op til klubbens forventninger, hvorfor han har fået besked på at finde en ny arbejdsgiver i løbet af sommeren.

I sidste ende er bolden dog på den tidligere Superliga-spillers halvdel. Femi har nemlig kontrakt med FC Groningen i hele den kommende sæson.