Den tidligere Chelsea-spiller Frank Lampard bliver nyeste mand i Major League Soccer-klubben New York City FC. Det bekræfter klubben torsdag.
Lampard bliver dermed New Yorks andet store indkøb efter David Villa, der slutter sig til klubben næste år.
36-årige Lampard forlod Chelsea i juni efter 13 år i London-klubben, hvor han vandt tre Premier League-titler, fire FA Cups, to Liga Cups, Europa League og Champions League.
New York City FC er ejet af Manchester City og baseball-holdet New York Yankees og vil komme til at spille på Yankee Stadium, hvor MLS-sæsonen skydes i gang til februar.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.