Mexicansk landstræner fyringstruet efter slag
Generelle

Mexicansk landstræner fyringstruet efter slag

Mexicos landstræner Miguel Herrera er kommet i problemer efter, at han efter sigende har slået en kritisk journalist.

Mandag vandt Mexico 3-1 over Jamaica i finalen ved de nord- og mellemamerikanske mesterskaber Gold Cup. Men dramaet er endnu ikke forbi.

Mexicos landstræner Miguel Herrera beskyldes nemlig for at have slået en journalist, der under turneringen flere gange har kritiseret Herrera. 

Episoden skulle være fundet sted i lufthavnen i Philadelphia, hvor Christian Martinoli fra TV Azteca angiveligt blev overfuset af Herrera, der slog ham i nakken og udfordrede ham til en regulær slåskamp. 

TV Azteca har udsent en pressemeddelse hvor de kræver en hurtig og dybdegående efterforskning af episoden. Samtidig erklærer de sig 'overraskede' og 'bekymrede' over landstrænerens opførsel.

Hverken det mexicanske fodboldforbund eller Miguel Herrera har endnu besvaret anklagerne, men rygterne om en fyring af El Piojo er allerde begyndt at rulle.