Generelle

Hvem kom efter Messi?

Se fordelingen af stemmer på de 23 nominerede spillere til Guldbolden, som Lionel Messi fik overrakt mandag aften.

Fra 2010 er FIFAs kåring af årets fodboldspiller lagt sammen med den mest traditionsrige fodboldpris, Guldbolden, som bladet France Football har uddelt siden 1956 til årets spiller i Europa - og fra 1995 årets spiller i verden.

Mens FIFA har ladet landstrænere og landsholdsanførere stemme, så har jurymedlemmerne hos France Football været fodboldjournalister fra de europæiske lande og siden også fra lande udenfor Europa, som har deltaget i en VM-slutrunde.

Danmark har været repræsenteret i France Footballs journalist-jury siden 1963. Frem til 1987 blev opgaven varetaget af Poul Prip Andersen (Berlingske Tidende). I 1988 stemte ifølge France Football en Lars-Peter Frederiksen (DR), som det ikke er lykkedes at identificere.
Fra 1989 overgik hvervet til Per Høyer Hansen, Tipsbladet, og ved dennes død i 2001 videre til Niels Jørgen Larsen.

Det samlede resultat af afstemningen om FIFA Ballon d'Or 2010 med procenter af pointfordelingen. Hvert medlem af juryen har afgivet 5, 3 og 1 point til tre spillere:

1. Lionel Messi (Argentina, FC Barcelona) : 22,65%
2. Andres Iniesta (Spanien, FC Barcelona) : 17,36%
3. Xavi Hernandez (Spanien, FC Barcelona) : 16,48%
4. Wesley Sneijder (Holland, Inter) : 14,48%
5. Diego Forlan (Uruguay, Atletico Madrid) : 7,61%
6. Cristiano Ronaldo (Portugal, Real Madrid): 3,92%
7. Iker Casillas (Spanien, Real Madrid) : 2,90%
8. David Villa (Spanien, Valencia/FC Barcelona) : 2,25%
9. Didier Drogba (Elfenbenskysten, Chelsea) : 1,68%
10. Xabi Alonso (Spanien, Real Madrid) : 1,52%
11. Carles Puyol (Spanien, FC Barcelona) : 1,43%
12. Samuel Eto'o (Cameroun, Inter) : 1,37%
13. Mesut Özil (Tyskland, Werder Bremen/Real Madrid) : 1,21%
14. Arjen Robben (Holland, Bayern München) : 1,16%
15. Thomas Müller (Tyskland, Bayern München) : 0,91%
16. Bastien Schweinsteiger (Tyskland, Bayern München) : 0,75%
17. Maicon (Brasilien, Inter) : 0,57%
18. Asamoah Gyan (Ghana, Rennes/Sunderland) : 0,46%
19. Cesc Fabregas (Spanien, Arsenal) : 0,22%
19. Julio Cesar (Brasilien, Inter) : 0,22%
21. Miroslav Klose (Tyskland, Bayern München): 0,19%
22. Daniel Alves (Brasilien, FC Barcelona) : 0,05%
22. Philip Lahm (Tyskland, Bayern München) : 0,05%

De 23 spillere var på forhånd nomineret af FIFA og France Football