Don Ø: Så spark mig da i røven!
Så tidligt som i august udtalte flemming Østergaard, at hvis Parken Sport & Entertainment ikke gav overskud i år, så måtte man gerne kvittere det med at sparke ham i røven. Torsdag kom så det gigantiske overskud på 254 millioner. Men det får dog ikke Don Ø til at trække i land.
- Ja, hvis jeg selv kunne gøre det, ville jeg sparke mig i røven. Hvis du har lyst til at sparke mig i rumpen, så er du velkommen, siger Østergaard til en journalist fra Ekstra Bladet.
Men måske kommer det store underskud til at koste Flemming Østergaard mere end et enkelt spark i numsen. I en analyse af Økonomisk Ugebrev spår man, at Hr. Østergaard er fortid i Parken om et halvt år. Her er fodboldbossen mere skråsikker.
- Det ved jeg ikke. Morten W. Langer, som har skrevet analysen, har sagt så mange ting om Parken gennem tiden. Jeg forholder mig til, at de tre hovedaktionærer og banken har bedt mig om at blive, siger en pludselig mere ydmyg Flemming Østergaard.
Don Ø udtalte tidligere på ugen, at han ville sidde i det højstående sæde i Parken i højst fire år til.