Det er ikke ualmindeligt, at forskellige brancher har en fælles interesseforening, men det har de danske fodboldagenter ikke længere. Foreningen er blevet nedlagt, skriver BT.
- Foreningen blev blandt andet etableret for at imødekomme et ønske fra DBU (Dansk Boldspil Union, red.), som mente, at vi kunne stå stærkere samlet med en fælles stemme angående de udfordringer, der nu kan være i vores branche. Opløsningen af foreningen er sket uden drama, men faktum er jo, at vi står uden stemme overhovedet, siger den nu tidligere formand John Sivebæk.
Han fortæller desuden, at årsagen til opløsningen af foreningen er, at medlemmerne havde svært ved at deltage på møder og generalforsamlinger, ligesom indbetalingen af kontingent haltede. Derfor ville han ikke bruge tid på formandsarbejdet, og da ingen ville overtage hans post, blev foreningen nedlagt.
Beslutningen blev taget helt tilbage i maj 2012, og siden er foreningen, der rummede cirka halvdelen af de 50 danske fodboldagenter, blev afviklet løbende.