Christiansen fyret: Den gode start var en del af årsagen
Foto: Getty Images
Generelle

Christiansen fyret: Den gode start var en del af årsagen

Thomas Christiansen tror på, at den gode start i Leeds var medvirkende til, at han fik sparket.

Et halvt år nåede Thomas Christiansen at være manager i Leeds, inden han i starten af februar blev tvunget til at forlade posten.

Selvom Leeds toppede ligaen i begyndelsen af sæsonen, gik det ned ad bakke senere hen, og selvom de kun lå syv point fra playoff-pladserne, var der ingen nåde.

Christiansen måtte pakke sit grej sammen og opgive sin managerrolle i Leeds. Han udpeger netop den gode sæsonstart som et element i fyringen.

- Det er en kæmpe klub, som virkelig drømmer om at rykke tilbage i Premier League, hvor den selv mener, den hører hjemme. Hver eneste sæson tror både klubben og dens fans, at nu er den der. Klubbens fans sagde, at holdet ikke havde spillet så godt i over et årti. Med vores gode start fik forventningerne lige et nøk mere.

- Championship er jo en stenhård liga, hvor holdene slår hinanden på kryds og tværs. Efter vores gode start kom der en periode, hvor vi egentlig ikke spillede dårligt. Vi scorede bare ikke, og vi brændte nogle kæmpe chancer. Det er der bare ikke råd til i den liga. Så endte vi nogle gange med at tabe kampene for eksempel 0-1, siger Thomas Christiansen til BT Sporten.

Thomas Christiansen forklarer endvidere, at han tror, de dårlige resultater skyldes manglende trupbredde, da flere vigtige spillere har været ukampdygtige.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.