Carsten V. Jensen: Jesper C. skal ingen steder
Johan Wiland ser ud til at have blevet det sikre førstevalg på målmandsposten i FCK, men Jesper Christiansen skal derfor ikke regne med spilletid i en anden klub for at sikre sig en VM-billet med det danske landshold.
Der er nemlig stadig lande, hvor transfervinduet ikke er lukket. Det gælder blandt andet Norge, Sverige og Rusland, men Jesper Christiansen ryger ingen af disse steder hen på hverken lejeophold eller regulært salg.
- Jesper Christiansen er ikke til salg. Hvorfor skulle han være det? Vi har to dygtige målmænd, som begge har skrevet under på aftaler med FC København. Sådan er det. Vi kan da ikke gå ind til en forårssæson med kun en målmand. Det er logik, siger FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen til BT.
Johan Wiland har vogtet mellem stængerne i Parken lige siden august, hvor Jesper Christiansen pådrog sig en alvorlig skade en kamp mod Brøndby. Carsten V. Jensen er i øvrigt, ligesom Jesper Christiansen selv, mere end træt af al snakken om målmandssituationen i FC København.