Jesper Grønkjær savner spillet

»Det var jo en vældig, vældig stor kamp, men for mig begynder det egentlig allerede torsdag morgen klokken 9, da jeg siger ja på sms til FCK om, at de godt kan sende pressemeddelelsen om mit stop. Fra det øjeblik stod himmel og hav i et. Det var meget intense dage, og på selve dagen, ja jeg ved ikke, om jeg skal skamme mig over det eller hvad, men da vi går ud til 2. halvleg, og vi fører 2-0, der er jeg mentalt færdig. Der løber jeg rundt og tænker »Ståle, tag mig nu bare ud.« Det er færdigt. Bægeret var ved at flyde over. Ringen var jo sluttet nu. Jeg spillede den samme kamp med omvendt fortegn i den daværende Dong Cup, da jeg debuterer og jeg scorer mod FCK i min første kamp og nu scorer jeg mod AaB i min sidste kamp.«

»Dagene før havde været så intense, jeg havde ikke sovet ordentligt, og jeg skulle forholde mig til så mange ting. Jeg havde det også sådan, at jeg skulle væk. Jeg var superglad, jeg var rørt, men jeg var også afklaret. Det var det helt rigtige. Jeg kunne ikke have taget en bedre beslutning, samtidig med at det var enormt vemodigt.

Jeg havde jo bearbejdet det, jeg havde haft mine op- og nedture, indtil jeg sagde, at det skulle være nu. Det var okay, Ståle skulle også væk, fire andre spillere skulle også væk. Det havde været langt værre, hvis Ståle havde forlænget et år, hvis de andre spillere havde sagt, at de blev, og jeg var den eneste. Så var det fortsat, men nu var det et brat stop.«

Den dårlige samvittighed over det gode liv

Men Jesper Grønkjær gik ikke ud i ingenting. Han tog heller ikke en lang ferie. Han fortsatte næsten direkte over i tv-branchen som ekspertkommentator for 3+, så han er blevet i både Superligaen og Europa Cuppen, bare på den anden side af linjen.

»Jeg begyndte at tænke på det året før, jeg stoppede, og begyndte også at være pro-aktiv i forhold til tankerne om, hvad jeg skulle lave. Så jeg var måske inde 15 gange hos Canal9 og TV 2 som gæstekommentator, mens jeg spillede min sidste sæson. I det forløb fandt jeg ud af, at jeg godt kunne lide det. Det er et meget ærligt medie. Det er live, jeg kan ikke trække tingene i mig igen, og jeg bliver nødt til at være grundig, jeg bliver nødt til at have forberedt mig.«

»Så jeg er superglad for det. Jeg synes, det er spændende, man får den der lille kriller i maven, og jeg beskæftiger mig med noget, jeg alt andet lige har forstand på. Det er den bløde overgang. Jeg spiller ikke fodbold mere, men jeg beskæftiger mig med noget, jeg kender til, og jeg har ikke følt nogen barriere. Jeg tog en grundregel med ind fra starten om, at jeg skulle være ærlig, og det skal være sobert. Man kan jo sige tingene på rigtig mange måder.«

»Selvfølgelig er det specielt, at man mere eller mindre dagen efter står ovre på den anden side med de kritiske øjne, og nogle gange bevæger man sig også i et grænseland, hvor jeg ved rigtig meget og skal vurdere, hvor meget jeg kan tillade mig at sige. Men jeg kunne aldrig drømme om at være 100 procent konkret om noget fortroligt. Det kan jeg ikke, og det ved Viasat også,« siger Jesper Grønkjær, der også klarer sig på skærmen uden de tænkepauser, der ellers altid var en del af interview med fodboldspilleren Jesper Grønkjær.

»Det undgår man gennem forberedelse. Nu skal jeg have AaB mod FCK på søndag. Jeg skal kommentere og være i studie inden, så jeg forbereder mig på, hvad der sker, hvis AaB kommer foran. Hvad gør FCK så, hvad har de af modtræk. Jeg ved jo, hvordan de spiller. Jeg ved, hvordan AaB spiller. Ellers kan man snakke i generelle billeder, for jeg kan jo huske, hvordan det kan være, jeg kan også se på løbemønstre og analysere det, se når folk falder ud af formationerne, de overordnede linjer. Hvis backen skubber op, vil han ikke have wingen retvendt og den slags.«

»Til gengæld har jeg et problem via min jyske accent med »hans« og »sin.« Jeg kan se det, når jeg skriver, men når man snakker, så kan det kikse. Så derfor har jeg altid en stor seddel liggende foran mig, hvor der bare står ordet »sin,« så jeg husker at tænke over det,« siger Grønkjær med et grin.

Læs mere på næste side.