Europa League

UEFA åbner disciplinærsag mod FCK

UEFA langer hårdt ud efter FC København og håndteringen af Hannover-kampen i sidste uge.

UEFA har indledt sag mod FC København på grund af deres håndtering af kampen i Parken mod Hannover 96 i Europa League i torsdags.

- Vi har åbnet en disciplinærsag mod FC København på baggrund af deres håndtering og afviklingen af Europa League-kampen mod Hannover 96, siger en talsmand fra UEFA til Ekstra Bladet.

Anklagen omfatter en utilstrækkeligt organisering af kampen, samt seks dertilhørende andre anklager, der sammenligt kan blive til en dyr regning for københavnerne.

- Disciplinærudvalget, der behandler FCK’s sag d. 8. december, behandler hver sag for sig selv. Der er ingen øvre ramme for bødens størrelse, så den kan blive stor, siger UEFAs talsmand.

- Vurderer disciplinærudvalget sagen til at være slem nok, kan de beslutte at FCK skal spille en kamp eller flere uden tilskuere, lyder den for FCK dystre melding fra UEFA, der heller ikke vil udelukke, at de fremover vil holde et ekstra øje med FCK’s hjemmekampe i Europa League.