Europa League

Sölvi: Stadig bedst i gruppen

Trods nederlaget i Parken, mener islændingen stadig at FCK bør gå videre.

FCK’s islandske centerforsvarer Sölvi Ottesen nægter at lægge sig ned af nederlaget til Hannover i Parken. FCK kan stadig og bør også gå videre fra en gruppe, hvor de er et af de bedste hold.

- Ja, det mener jeg. Vi har en kvalitet i holdet. Selvom vi tabte nede i Liege, så har vi stadig kvaliteten til at vinde de sidste to kampe og gå videre fra gruppen, sagde islændingen ifølge ekstrabladet.dk efter 1-2-nederlaget.

- Man skal være stærk som hold for ikke at falde sammen, når man kommer ind i sådan en periode. Det klarede vi ikke.

- Vi er selvfølgelig meget skuffede over det i aften. Det bliver meget sværere at komme videre nu. Vi må bare håbe, at Hannover tager point nede i Liege, og så må vi selv gøre det, der skal til, forklarer Sölvi.

Det der skal til er en sejr på udebane mod Vorskla Poltava og en hjemmesejr over Standard Liege. Meget simpelt.