Optakt: Standard Liege - Esbjerg fB
Illustration
Europa League

Optakt: Standard Liege - Esbjerg fB

Skal Esbjerg videre fra sin Europa League-pulje er det primært hjemmekampene, de skal hente point i. De får det rigtig svært i Liege.

Status:
Det kan godt være, Esbjerg slog St. Etienne ud i kvalifikationen til Europa League og gjorde det rigtig godt på Stade Geoffroy-Guichard, men der venter dem en rigtig, rigtig svær opgave igen på Stade Maurice Dufrasne torsdag aften i Liege.

For godt nok blev Standard Liege kun nummer seks i den belgiske liga i sidste sæson og er med på et yderligt mandat, men de slog sikkert FC Minsk ud i kvalifikationen, har gjort rent bord i de første syv runder af Jupiler League og har vundet samtlige 13 kampe, de har spillet hidtil i denne sæson. Desuden har de ikke tabt på hjemmebane i en europæisk turnering i 10 kampe på stribe.

Standard Liege har begrænsede erfaringer med danske klubber, men de slog AaB 1-0 i en Toto Cup-kamp i 1996, og de mødte i 2011 FC København i Europa Leagues gruppespil. De vandt begge opgør uden at lukke mål ind.

Skal Esbjerg bryde den statistik, skal klubbens offensiv tilbage i gear. Mick van Buren har ikke scoret i de seneste tre Superliga-runder, og det er usikkert, om Pape Pate Diouf har den europæiske klasse til at løfte Esbjerg. Største spørgsmålstegn omkring Esbjergs startopstilling er venstre kanten, hvor Casper Nielsen spillede i weekenden. Emil Lyng kan være tilbage, mens Diouf også kan rykkes ned for at gøre plads til Mushaga Bakenga, der kender modstanderholdet så godt fra sin tid i Club Brugge og Cercle Brugge.

Standard Liege har, ligesom Esbjerg, skiftet træner i sommerpausen. Ind er kommet den 38-årige israeler Guy Luzon, der har afløst rumænske Mircea Rednic på fornemste vis og ført Standard til den belgiske top. Det har han gjort med stor hjælp fra de to belgisk-congolesiske profiler, midtbanespilleren Geoffrey Mujangi Bia og angriberen Michy Batshuayi, der dog begge ventes at sidde udenfor ligesom den 19-årige nigerianske angrebsspirrevip Imoh Ezekiel. I det hele taget venter de belgiske medier massive udskiftninger i forhold til weekendens sejr på 4-2 over Oostende. Heldigvis for Esbjerg må Standard også stille op uden klubbens nye midtbaneprofil Mehdi Carcela-González, der er hentet i Anzhi, hvorfra han har taget en karantænedag med.

Overordnet set er det på hjemmebane, Esbjerg skal hente deres point i Europa League, og derfor vil de være ovenud tilfredse med at komme fra Liege med et enkelt point. Skal de have det, skal de tre tvivlsomme profiler Peter Ankersen, Magnus Lekven og Hans Henrik Andreasen være helt klar til kamp.

Form:
Standard Liege: V-V-V-V-V
Esbjerg fB: V-T-T-U-U

Dom:
Standard Liege er for stor en mundfuld for Niels Frederiksens mænd. Belgierne kører en sikker sejr hjem. De vinder 3-0.

Du kan spille Standard Liege-sejr hos TonyBet.com til odds 1,48 - klik her.

Bud på startopstillinger:
Standard Liege (4-4-2): Kawashima - Opare, Ben Haim, Aslanagic, Van Damme - Bulot, Özturk, De Sart, Mpoku - Reza, De Camargo
Skader: Ono
Karantæner: Gonzalez

Esbjerg fB (4-4-2): Rønnow - P. Ankersen, Hansen, Askou, Knudsen - J. Ankersen, Lekven, Andreasen, Lyng - Diouf, Van Buren

Skader: Vestergaard
Karantæner: Ingen
Ikke spilleberettiget: Fellah

På tv: Torsdag klokken 19.00 på 6'eren

Tjek de seneste spilforslag fra Tipsbladets spilekspert Jacob Hansen - klik her.