Delaney skadet: Lægerne stoppede ham i pausen
Foto: Tycho Gregers/Polfoto
Generelle

Delaney skadet: Lægerne stoppede ham i pausen

FCK's Thomas Delaney måtte udgå i pausen af Danmark-Sverige med en knæskade. Skal scannes mandag.

Det var landsholdets læger og ikke Morten Olsen, der i pausen af landskampen mod Sverige besluttede, at Thomas Delaney ikke skulle fortsætte.

- Det var lægerne, der sagde nej. Og så testede vi det. Da adrenalinen faldt ned, kunne jeg godt forstå det, siger Thomas Delaney ifølge ritzau.

FCK’eren blev kort før pausen underløbet og landede uheldigt, så han beskadigede det inderste ledbånd i venstre knæ.

Mandag skal FCK-anføreren scannes for at klarlægge skadens alvor. FCK har kamp i Superligaen på søndag, hvor de møder Viborg i Parken.