Dansker til Newcastle
Ole Nielsen har en fortid i Danmark som divisionstræner i flere klubber men har det seneste år arbejdet i Bolton, hvor daværende manager Sam Allardyce havde brug for en skandinavisk scout til at støvsuge markedet for talenter.
Allardyce tid i Bolton løb ud efter sidste sæson, og siden blev han ansat i Newcastle. Og Ole Nielsen er altså fulgt med.
- Jeg skal fortsat pleje det skandinaviske marked, og da Newcastle jo må siges at være en klub med større potentiale end Bolton, er det næppe skidt for mig, siger Ole Nielsen til Fyens Stiftstidende.
Newcastle vandt mandag aften med 3-1 over Tottenham og solidt på en 8. plads mens Bolton hænger fast i bunden og allerede har fyret Sammy Lee, der afløste Sam Allardyce på posten som manager.