Landshold

FCK-keeper: Målet knækker dem

Kim Christensen havde endelig fået chancen i FCK-buret.

FC København havde forventet et stormløb fra Auri Skarbalius og hans tropper fra starten af pokalkampen, men det blev ikke tilfældet og FCK vandt overraskende let 3-0.

- Inden kampen snakkede vi om, at de ville komme susende, men det lod vente lidt på sig. Vi havde forventet, at de kom 110 procent fra start, det skete bare aldrig, sagde FCK-keeperen Kim Christensen, der torsdag havde fået chancen.

FCK-målmanden kom aldrig for alvor i problemer i de 90 minutter på Brøndby Stadion og det første mål knækkede hjemmeholdet.

- Det var lige indtil vi scorer, så knækker de.

Er FCK så ude af krisen? Spørger man Kim Christensen har de aldrig rigtig været i én.

- Vi har aldrig følt, at vi har været i problemer, men spillemæssigt har der da været noget. Nu spiller vi en god kamp og får et godt resultat. Det kan vi bygge videre på