Optakt: Real Madrid - Atletico Madrid
Champions League

Optakt: Real Madrid - Atletico Madrid

Det er Champions League-finale - to spanske lokale spanske storhold tørner sammen og byder uden tvivl på en spændende lørdag aften. Men hvem vinder?

Kampfakta:
Spillested: San Siro, Milano
Dommer: Mark Clattenburg, England
Kampstart: Lørdag klokken 20.45
På tv: 3+
Twitter: #cldk

Holdnyt:

Real Madrid:
Det blev ikke til et mesterskab eller en pokaltitel hjemme i Spanien. Derfor står og falder sæsonen med, om Champions League-trofæet hjemføres for anden gang på tre sæsoner. 
Nok bliver Zinedine Zidane ikke fyret, hvis finalen glipper, men omvendt kan han lade sig hylde for sin indsats efter fyringen af Rafael Benitez tidligere på sæsonen, hvis det ender med triumf lørdag 
I forhold til semifinalen mod Manchester City er både Casemiro og Karim Benzema klar igen efter skader.
 

Atletico Madrid:
Atletico Madrid har haft den klar sværeste vej til finalen af de to klubber. I kvartfinalen blev turneringens største favorit FC Barcelona nedlagt med sammenlagt 3-2, og i semifinalen gik Diego Simeones taktiske snilde ud over Bayern München, der blev sænket på udebanemål efter 1-0-sejr  i første kamp og 2-1-nederlag i returen.
Nu er det tid til revanche for det smertelige finalenederlag for to år siden, hvor Real udlignede i de døende minutter af den ordinære spilletid og siden knuste Atletico-drømmen i de 2x15 minutters forlængelse.
Atletico er fortsat uden Tiago, der brækkede benet i november - men resultaterne uden portugiseren kan ingen klage over. 
 
 
Karantæne:
Real Madrid: Ingen
Atletico Madrid: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
Real Madrid:

 

Real Madrid (4-3-3):  Navas - Carvajal, Ramos, Pepe, Marcelo - Modric, Casemiro, Kroos, - Bale, Benzema, Ronaldo

Atletico Madrid:

Atletico Madrid (4-4-2): Oblak - Juanfran,Godin, Gimenez, Luis - Saul, Gabi, Fernandez, Koke -  Griezmann, Torres 

Profilen:
Antoine Griezmann har sæsonen igennem været en målmaskine for Atletico Madrid og har sin store andel i, at klubben igen er finalen. Han scorede to gange i kvartfinalerne mod FC Barcelona og scorede det afgørende udebanemål mod Bayern München, hvilket banede vejen til San Siro. Real Madrid-forsvaret kender alt til franskmanden, der så sent som i februar sænkede Real på Bernabeu, da han i scorede kampens eneste mål i ligaopgøret.

Vidste du, at...:

Atletico Madrid og Real Madrid har hver deres overtag.
I de hjemlige turneringer har Atletico Madrid ikke tabt til Real Madrid i de seneste ni kampe, hvor det ganske imponerende er blevet til fem sejre og fire uafgjorte.
Men når det kommer til Champions League, er det storebror, der har overhånden. 
For to år siden havde Atletico finale-sejren i den hule hånd, da Sergio Ramos dybt inde i overtiden pandede Real på 1-1, hvilket knækkede Atletico i den forlængede spilletid, hvor Real scorede tre gange. 
I sæsonen 14/15 mødtes de to hold igen - denne gang i kvartfinalen, hvor første opgør hos Atletico sluttede uden scoring og hvor Real i returen igen slog til i de døende minutter, da Javier Hernandez fandt nettet i 88. minut. 
 
Dom:
Det vil være en overraskelse, hvis der venter en målfest lørdag aften. Til gengæld er der tradition for masser af fight, energi, løb og til tider aktioner på kanten af det tilladelige, når de to hold mødes.
Atletico vil pumpe deres presspil i hovedet på Real Madrid og på den måde forsøge at lukke ned for stjernerne som Bale og Ronaldo - de skal ganske enkelt ikke have to til at udføre noget af deres magi. Offensiven kommer til at bestå af de hurtige giftpile med spillere som Griezmann og Torres som afsluttere.
Real er tvunget til at vise tålmodighed i denne kamp, for der vil ikke komme mange muligheder for de hurtige omstillinger, som ellers er varemærket og kampene i den hjemlige liga mellem de to hold har netop udstillet Real Madrids afgørende våben mod Atletico-stilen. 
Det hele kan ende i en nulløsning, hvis ikke der kommer gang i festen med en scoring inden for den første time. Vi håber og tror på scoringer og hælder til, at Atletico går hele vejen og sænker en tredje gigant på stribe i turneringen og lørdag hæver pokalen i den helt store triumf. Atletico Madrid vinder på et enkelt mål = 1-0 bliver resultatet. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: