Guardiola: Messi er den bedste spiller nogensinde
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
Champions League

Guardiola: Messi er den bedste spiller nogensinde

Efter nederlaget til Barcelona mente Pep Guardiola, at Lionel Messi er tilbage på samme niveau, som da Guardiola selv trænede ham.

Selvom Bayern München var bagud 0-3 efter den første kamp i Barcelona, blev Champions League-semifinalen ganske spændende, da Medhi Benatia allerede efter syv minutter bragte hjemmeholdet foran i returkampen. 
 
Men på to hurtige mål af Neymar efter oplæg af Luis Suárez og Lionel Messi var Barcelona tilbage på sporet og gik videre til finalen trods en 3-2-sejr til Bayern München. 
 
Pep Guardiola var fattet efter det samlede 3-5-nederlag til sin gamle klub, og han havde især flotte ord til Messi.
 
- Han er den bedste spiller nogensinde. Jeg sammenligner ham med Pelé. Jeg er så glad for at se den slags fodbold.
 
- Han er tilbage. Han er der, hvor jeg var så priviligeret at træne ham. Han er uden tvivl tilbage på sit bedste niveau. 
 
- Når Barca har bolden, er de ekstremt stærke. Jeg håber, at de kan vinde deres femte Champions League, sagde Pep Guardiola efter kampen.