Duncan om bænkplads: Lidt kedeligt
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Champions League

Duncan om bænkplads: Lidt kedeligt

Morten Duncan Rasmussen håber på mere spilletid i FC Midtjylland, men er tilfreds med sin seneste succes.

Torsdag aften venter en svær udekamp for FC Midtjylland. De danske mestre skal vende et nederlag på 2-1 fra første kamp, når APOEL tager imod i Champions League-kvalifikationen, og vurderet ud fra første kamp bliver dette ikke let. En af nøglerne til succes kan dog være angriber Morten Duncan Rasmussen. 

FCM-angriberen har bombet mål ind på det seneste, selvom han endnu er at finde bag Martin Pusic i hierarkiet. Bænkpladserne falder da heller ikke i helt god jord hos hovedpersonen, der dog hellere vil levere end at beklage sig: 

- Det er måske lidt kedeligt, men det er træneren, der sætter holdet. Og jeg kan bare levere varen, når jeg får chancen. Jeg vil ikke stille krav om mere spilletid... men jeg scorer, når jeg starter. Mere kan jeg ikke gøre, siger Morten Duncan Rasmussen til Ekstra Bladet. 

FCM-cheftræner Jess Thorup skal bruge netop mål, nå det tirsdag aften går løs på Cypern. Han vil da heller ikke afvise, at det kan blive til en hovedrolle for Duncan: 

- Jeg overvejer også, om Duncan er klar og har fitness til at spille i 40 graders varme. Men det er da klart, at han var en af grundene til, at det flød mod OB, vurderer Jess Thorup. 

Kampen mellem APOEL og FC Midtjylland fløjtes i gang klokken 19:00 tirsdag aften. Vi giver dig det bedste fra kampen her på tipsbladet.dk.