Duncan: Vores bedste kamp
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Duncan: Vores bedste kamp

Morten Duncan Rasmussen kunne se meget godt i kampen mod OB, som han kalder efterårets bedste kamp for mestrene.

Det blev til en sen scoring dybt i overtiden, da FC Midtjylland vandt 1-0 over OB i Superligaen, som tilmed også var sæsonens første topopgør, da det var mellem to klubber med maksimumpoint inden kampen. 

Efter kampen fik TV3 Sport en snak med Morten Duncan Rasmussen, der stod bag den sene scoring efter en dødbold, hvor han blev spurgt til, hvordan han oplevede kampen.

- Vi spillede vel vores bedste kamp i det her efterår, og synes egentlig, at vi har godt styr på det. OB er altid farlige på omstillinger, og det viste de også. Men jeg synes generelt, at det var en god kamp fra vores side, så fedt at vi fik de tre point, siger Morten Duncan.

Med scoringen var det også oplagt at høre hovedpersonen om, hvorvidt det er ham, der skal spille næste gang, når FCM skal i Champions League-kvalifikationskamp mod APOEL på tirsdag.

- Det er træneren, der bestemmer, hvem der skal spille næste gang. Fodboldspillere tror altid, at de kan spille hver gang, og sådan har jeg det selvfølgelig også, og det er det vi arbejder og leverer for hver gang. Det er for at være med på holdet. Det håber jeg, at jeg er. Men som sagt. Det er træneren, der bestemmer, lyder det fra matchvinderen.

Med sejren er FC Midtjylland alene i spidsen af Superligaen, som betyder, at de fortsætter stilen fra sidste sæson, hvor de blev mestre.