Champions League

CV: CL-exit er mit ansvar

FCK's sportsdirektør lægger skuldre til skylden, for at det ikke lykkedes at kvalificere sig til Champions League-gruppespillet.

FC Københavns sportsdirektør, Carsten V. Jensen, prøvede ikke at bortforklare Champions League-skuffelsen og tog ansvaret for årets Champions League-nederlag på sine skuldre.

- Alt dette er jo mit ansvar. Ingen tvivl om det. Og jeg tager det også på mig. Vi forsøger at opbygge et nyt hold, og det tager tid. Det må vi acceptere. Vi har haft en 6-8 uger til at forberede os, og det var bare ikke nok, sagde Carsten V. Jensen til TV3 plus efter nederlaget til Plzen.

Nu venter der en masse arbejde for FCK-lejren, så man kan gøre sig forhåbninger om igen til næste år at være konkurrencedygtig i det fine selskab.

- Nu må vi jo tage hjem og arbejde videre. Vi nåede simpelthen ikke at peake i tide til Champions League. Så peaker vi forhåbentlig i stedet i Europa League, og vi skal nok vende tilbage til det gode selskab indenfor kort tid.

Der er lodtrækning til Europa League-gruppespillet imorgen, fredag.