Werder-profil: Vil til England i januar
Illustration
Bundesliga

Werder-profil: Vil til England i januar

Eljero Elia håber på at kunne skifte til England allerede i januar.

Transfervinduet nærmer sig på ny, og flere spændende handler rygtes. I Bundesliga-klubben Werder Bremen må man med al sandsynlighed vinke farvel til en profil, da Eljero Elia ser ud til at forlade klubben. 

Hovedpersonen selv afslører da også, at han er på vej væk, mens destinationen gerne skulle blive England: 

- Jeg håber på en aftale hurtigst muligt. Det er ret sikkert at sige, at jeg forlader klubben til vinter. Jeg håber på, at jeg kan komme til en klub i England. Tilbuddene hænger ikke på træerne, så vi må se, om vi kan finde en løsning, der er god for alle parter, siger Eljero Elia til Twenteinsite.nl.

Eljero Elia har tidligere optrådt i klubber som Juventus, Hamburger SV, Twente samt ADO Den Haag.