Vildt Bundesliga-gys: Seks hold kan ryge ud
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Bundesliga

Vildt Bundesliga-gys: Seks hold kan ryge ud

Spændingen er på kogepunktet i Bundesligaen forud for de to sidste spillerunder, hvor hele seks hold er i kritisk fare for nedrykning.

Spændingen i toppen af den tyske Bundesliga er forlængst udspillet. Helt anderledes ser det dog ud i bunden af den bedste tyske række, hvor spændingen rammer kogepunktet før de to sidste spillerunder. Her venter nemlig et utroligt drama og gys, da hele seks hold er i kritisk fare for at rykke ud. Som ekstra krydderi skal flere af dem desuden møde hinanden i de to døende runder. 

Værst ser det aktuelt ud for Stuttgart, der indtager sidstepladsen med 30 points efter 32 spillerunder. Der er dog ingen grund til tårer og gravøl i Stuttgart endnu, for konkurrenterne følger som perler på en snor. Mandskaber som Paderborn, Hannover og Freiburg har alle 31 points, mens Hamburger SV står noteret for 32. Også på 13. pladsen kan Hertha Berlin rykke ud med 34 points.

Reelt står bundkampen altså i en situation, hvor ingen af de tre hold under stregen med to runder tilbage af sæsonen er favoritter til at rykke ud. Vi giver dig her et overblik over det helt store gys:

13. Hertha Berlin (34)
14. Hamburger SV (32)
15. Freiburg (31)
16. Hannover (31)
17. Paderborn (31)
18 Stuttgart (30)

Runde 33

FC Augsburg - Hannover 96
Freiburg - Bayern München
Hertha Berlin - Frankfurt
Schalke 04 - Paderborn
Stuttgart - Hamburger SV

Runde 34

Hamburger SV - Schalke 04
Hannover 96 - Freiburg
Hoffenheim - Hertha Berlin
Paderborn - Stuttgart

Det mandskab der ender tredjesidst skal i playoff om en ny sæson i Bundesligaen.