Gündogan taler ud efter skadeshelvede
Foto: Frank Augstein/Polfoto
Bundesliga

Gündogan taler ud efter skadeshelvede

Ilkay Gündogan føler sig som født på ny efter den rygskade, der kostede hele 14 måneder på sidelinjen.

Skader er sjældent positive for fodboldspillere. Dortmund-stjernen Ilkay Gündogan fik dog for alvor testet sin tålmodighed, da en rygskade sendte ham på sidelinjen i hele 14 måneder. Et hårdt slag for en af klubbens helt store profiler, der pludselig fik problemer med selv små opgaver i dagligdagen. 

Det fortæller Dortmund-stjernen i et interview med Tagesspiegel, hvor han ser tilbage på en mørk periode. Skaden har den tyske spiller dog lagt bag sig, mens han nu føler sig som en helt ny person: 

- Jeg havde store problemer, når jeg stod op om morgenen. Også om aftenen havde jeg det svært, når jeg skulle i seng. Jeg kunne slet ikke ligge på højre side, da jeg havde for mange smerter. Ryggen og venstre kunne jeg holde ud, men mange ting gav problemer. Jeg måtte sidde mig ned, når jeg skulle tage sko og bukser på, mens det gav problemer, når jeg skulle køre bil. I forhold til det, jeg oplevede, føler jeg mig som født på ny. Jeg er en helt anden person, siger Ilkay Gündogan og fortsætter: 

- Jeg har ikke nogen angst for smerten mere. Jeg har lagt det bag mig, og føler mig helt frisk og klar. I ligaen har vi ikke haft den store succes, så jeg er som resten af holdet sulten. På landsholdet føler jeg heller ikke, at min situation har ændret sig. Der er dog mange spillere, som byder sig til, udtaler Dortmund-spilleren.

Ilkay Gündogan har efter sit comeback vist så stærke takter, at flere topklubber jagter hans signatur. Lørdag meldte Atletico Madrid sig på banen, men også klubber som FC Barcelona, Juventus og Manchester United skulle følge den 24-årige spiller tæt.