Guardiola: Hvis Bayern ikke vil have mig…
Illustration
Bundesliga

Guardiola: Hvis Bayern ikke vil have mig…

Bayern München-træneren er klar til at forlade klubben, hvis ikke de mener, at han bidrager nok.

Bayern München har muligvis vundet et historisk mesterskab allerede i marts, og man er også i Champions League-semifinalen og en sejr fra den tyske pokalfinale, men i det sydtyske er det bare ikke nok.

For en sejr i de seneste fem kampe er ikke godt nok for fans og klubpræsidenter, og derfor har der på det seneste været kritik af træner Pep Guardiola. Det tager han roligt, og den tidligere Barcelona-træner smutter gerne, hvis ikke han er ønsket.

- Jeg er nødt til at acceptere kritikken. Jeg siger til mig selv: “Pep, tag den med ro”. Du er her for at gøre dit job så godt som muligt, og mit største talent er at arbejde, arbejde, arbejde. Jeg er her for at hjælpe, og hvis klubben ikke vil have det, så giver vi hånd. Det er intet problem for mig, siger Guardiola ifølge Marca.

Så grelt går det nok næppe for Guardiola, der i aften kan spille Bayern i finalen i DFP Pokal med en sejr over Kaiserslautern. Derefter gælder det vigtige opgør mod Real Madrid i Champions League med et par af de resultatmæssigt uvigtige kampe i Bundesligaen, men prestigemæssigt meget vigtige.