Bendtner kan få debut mod Bayern München
Illustration
Bundesliga

Bendtner kan få debut mod Bayern München

Nicklas Bendtner rejser med resten af Wolfsburg-truppen til udekampen mod Bayern München, når Bundesliga-sæsonen starter på fredag.

Nicklas Bendtner er klar til at spille for Wolfsburg, hvis man spørger holdets træner, Dieter Hecking.

Således har han besluttet, at Nicklas Bendtner skal med resten af holdet til Bayern, når Wolfsburg åbner den nye Bundesliga-sæon mod Bayern München på fredag:

- Vi tager 19 - måske 20 - spillere med til kampen. Én af dem bliver den danske angriber Nicklas Bendtner, fortæller Hecking til Bild.

Han bekræfter samtidig, at holdets normale anfører, Diego Benaglio, ikke bliver klar til kampen grundet en virusinfektion:

- Han (Benaglio red.) kommer ikke til at spille på fredag, siger Hecking videre.

Wolfsburg-truppen skal dog skæres ned til 18 mand inden kampen mod Bayern München, og derfor kan Nicklas Bendtner endnu ikke vide sig helt sikker på, at han får lov at trække Wolfsburg-trøjen over hovedet og komme i kamp allerede denne weekend.