Bayern-mester på vej til kommende oprykkere
Illustration
Bundesliga

Bayern-mester på vej til kommende oprykkere

Daniel van Buyten er tæt på at skifte de tyske mestre Bayern München ud med FC Köln, der ligger til oprykning til Bundesligaen.

Daniel van Buyten vandt alt med Bayern München i sidste sæson og er også i denne sæson blevet tyske mester, og nu er han så på vej til at skifte til FC Köln, der er tæt på oprykning til Bundesligaen, idet de har ni point ned til nummer tre med fire runder igen af sæsonen i 2. Bundesliga.

Det er Kölner Rundschau, der erfarer, at 36-årige Van Buyten og FC Köln er enige om en kontrakt for den kommende sæson med option på et år mere.

Daniel van Buytens kontrakt med Bayern München løber ud til sommer, og eftersom han i denne sæson er blevet mere reserve for Dante og Jerome Boateng, end han var i sidste sæson, så er det logisk, at belgieren bryder med Bayern og prøver sig af i en ny klub, hvis han stadig føler, bentøjet kan holde til fodbold på topplan.

Daniel van Buyten har spillet 15 kampe i denne sæson mod 23 i hele sidste sæson.