Træner giver Kasper Kusk opsang
Illustration
Benelux

Træner giver Kasper Kusk opsang

Twente-træner Alfred Schreuder er stor fan af Kasper Kusk, men han mener også, der er plads til forbedringer.

Kasper Kusk er ved at komme sig efter en knæskade, der har holdt ham ude i godt en måneds tid, og når den tidligere AaB-spiller er tilbage i fulde omdrejninger, skal han igen forsøge at tilspille sig en fast plads i FC Twente, hvor gennembruddet af gode grunde ikke er kommet endnu.

Klubbens cheftræner Alfred Schreuder ser imidlertid et stort lys i den danske offensivspiller, som han dog også kræver visse forbedringer fra.

- Jeg forventer mig en masse af ham, når han kommer tilbage fra sin skade. Han er en god fodboldspiller, som fik en god start hos os. Men han skal øge effektiviteten af sine aktioner, siger træneren.

FC Twente, der foruden Kasper Kusk også råder over Andreas Bjelland, spiller på lørdag topkamp mod mestrene fra Ajax Amsterdam.