Schöne på blokken i Napoli og Sunderland
Illustration
Benelux

Schöne på blokken i Napoli og Sunderland

Det kan bliver sværere og sværere for Ajax at holde på Lasse Schöne, der tiltrækker interesse fra Napoli og Sunderland.

Mens Lasse Schöne overvejer om han skal forlænge samarbejdet med Ajax, begynder interesserede parter at hobe sig op.

Tidligere har Borussia Mönchengladbach været sat i forbindelse med den danske landsholdsspiller, men nu skulle også Napoli have rettet sit fokus mod Schöne. Det hævder den hollandske avis De Telegraaf.

Men Ajax-træner Frank De Boer vil ikke af med danskeren.

- Vi har allerede tilkendegivet, at vi ville forlænge med ham, siger De Boer til avisen. 

- Man kan aldrig være helt sikker, men dybest set vil han ikke forlade os.

Samtidig skriver Daily Mirror denne lørdag, at Sunderland skulle være interesseret i den danske midtbanespiller.