Pointtab frustrerer Nicolai Jørgensen: Der findes ingen magiske løsninger
Foto: Getty Images
Benelux

Pointtab frustrerer Nicolai Jørgensen: Der findes ingen magiske løsninger

Den danske angriber Nicolai Jørgensen måtte med sit hold igen gå fra banen uden en sejr i lørdags. Danskeren er irriteret over de mange pointtab.

I sidste sæson åbnede Feyenoord med Nicolai Jørgensen på holdet sæsonen med ni sejre i sæsonens første ni kampe, og det vekslede klubben senere til et hollandsk mesterskab foran ærkerivalerne fra Ajax.

Men de hollandske mestre har ingenlunde fået en god start på denne sæson, hvor det blot er blevet til fem sejre i de første 12 kampe i sæsonen, og Feyenoord ligger i øjeblikket bare nummer syv i rækken - 14 point efter topholdet PSV.

Lørdag blev det så til et nyt pointtab, da holdet blot formåede at få 1-1 hjemme mod VVV-Venlo. Nicolai Jørgensen havde bragt Feyenoord foran 1-0, men kort før tid fik udeholdet udlignet.

Senest misbrugte Feyenoord et hav af chancer, og så slog modstanderen altså til.

- I øjeblikket går det ikke som det burde, og det er frustrerende, men vi er ikke den første klub i verden, der gennemgår sådan en periode. Vi skal fortsætte med at skabe chancer - så skal vi nok få scoret, siger den danske angriber til NOS og forklarer:

- Det er dog ikke kun det, vi giver også for mange mål væk for nemt, så vi er nødt til at arbejde på vores spil både foran og bagtil.

Nicolai Jørgensen er godt og grundigt irriteret over de mange pointtab, men han ved også, at det er hverdagsarbejdet, der skal vende det for Feyenoord. Der kommer intet "quick fix".

- Der findes ingen hemmelig opskrift for sådan en situation. Vi er bare nødt til at fortsætte, blive mere stabilie og se på os selv for at se, hvordan vi kan blive bedre. Der findes ingen magiske løsninger i fodbold, siger han.

Nicolai Jørgensen har selv kæmpet lidt med skader i denne sæson - den danske angriber er dog ved at være i omdrejninger igen. Han har scoret tre gange for Feyenoord i indeværende sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.