Nicklas Pedersen alvorligt skadet
Illustration
Benelux

Nicklas Pedersen alvorligt skadet

Gents danske angriber Nicklas Pedersen blev båret fra banen i lørdags og kan formentlig se frem til en pause på flere måneder.

Den danske angriber Nicklas Pedersen kan se frem til en lang pause, efter at han lørdag pådrog sig en knæskade, skriver Het Nieuwsblad.

Gent spillede i weekenden testkamp mod CSKA Sofia, og her kom Nicklas Pedersen til skade og måtte efterfølgende bæres fra banen med store smerter. Det er endnu uvist, hvor galt det står til med den tidligere landsholdsspiller, men ifølge den belgiske avis er det dog helt sikkert, at det langt fra ser godt ud.

Nicklas Pedersen har med stor sandsynlighed pådraget sig en ledbåndsskade, der tvinger ham til en pause på minimum et par måneder. Dermed misser angriberen sæsonstarten i Belgien.

Gent ventes at hente angriberen David Pollet i Anderlecht som gardering for skadede Nicklas Pedersen.