Ajax-scout: Kasper Dolberg er lige så god som Zlatan og Eriksen
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Benelux

Ajax-scout: Kasper Dolberg er lige så god som Zlatan og Eriksen

18-årige Kasper Dolberg bliver placeret på allerøverste hylde, når det kommer til det danske Ajax-talents færdigheder her og nu.

Danske Kasper Dolberg har gang i noget stort i Ajax. Den bare 18-årige offensivspiller scorede i weekenden scorede yderligere to mål for sin klub i 5-1-sejren over PEC Zwolle.

Den danske scout John Steen Olsen, der er manden hentede både Zlatan Ibrahimovic og Christian Eriksen til Ajax er også manden bag Dolbergs skifte fra Silkeborg til Ajax i sommeren 2015.

John Steen Olsen er ikke bleg for at udpege Kasper Dolbergs om et lige så stort talent som Zlatan og Eriksen.

- Ja, det må jeg sige. Kasper er et kæmpetalent. Jeg ville egentlig gerne have haft ham herned allerede for et par år siden, men så var han skadet, og så blev det først et år senere. (i 2015, red.) Kasper har altid for mig været en rigtig dygtig spiller, og jeg synes, han har alle kvaliteterne til at blive en topspiller. Og han er en fantastisk dejlig knægt. Han er stille og rolig med begge ben på jorden. Der er ikke noget hovski snovski dér. Allerede nu er han meget vellidt nede i klubben, siger John Steen Olsen til bt.dk.

bt.dk har også vendt den 18-årige dansker med Ajax-sportsdirektør Mark Overmars, der slår fast, at Kasper Dolberg har taget et godt skridt i den rigtige retning men at der er lang vej til at være en etableret profil

Kasper Dolberg er i denne sæson noteret for fem scoringer for Ajax.