Vendsyssel signer angriber
1. division

Vendsyssel signer angriber

Vendsyssel FF har hentet Nicholas Bøgild i Skive forud for den kommende sæson.

Den kommende sæson bliver en gave for flere klubber i 1. division. Hele tre hold tager turen op i Alka Superligaen, og en af kandidaterne er Vendsyssel FF, der i den forgangne sæson lå i toppen sæsonen igennem. Her er forberedelserne i fuld gang forud for den kommende sæson, hvor man nu har sikret tilgang. 

Klubben kunne onsdag eftermiddag præsentere Nicholas Bøgild for resten af spillertruppen. Bøgild er hentet til fra Skive, hvor han har optrådt i fem sæsoner, og han kan se frem til halvandet år i Vendsyssel. Et faktum der glæder hovedpersonen selv, der glæder sig til at komme i gang med sine nye holdkammerater:

- Jeg trænger til at prøve noget nyt, og jeg synes, Vendsyssel FF er en spændende klub med et interessant projekt. Jeg føler, det er et skridt opad, siger Nicholas Bøgild til nordjyske.dk og fortsætter: 
 
- Truppen ser stærk ud, og jeg tror, vi kan spille med i toppen. Chancen for at rykke op og prøve at spille i Superligaen har vejet tungt for mig, udtaler den 27-årige angriber.
 
Nicholas Bøgild blev i den forgangne sæson topscorer for Skive med syv mål. Han kender Vendsyssel-træner Ove Christensen godt efter en periode i Randers FC, hvor angriberen var under sin kommende cheftræners vinger.