Vejle-træner jubler over vigtig sejr
Foto: Martin Lehmann/Polfoto
1. division

Vejle-træner jubler over vigtig sejr

Vejle vandt 1-0 over HB Køge torsdag eftermiddag, og er nu så godt som sikker på overlevelse i 1. divison.

Efter fem kampe uden sejr vendte lykken igår for Vejle, der på hjemmebane slog HB Køge 1-0. En sejr, der betyder, at østjyderne endgyldigt kan sikre sig overlevelse i 1. divsion på onsdag mod AB.

- En dejlig følelse. Det er lang tid siden, vi har vundet sidst, og selv om vi har præsteret stabilt, så er sejrsfølelsen nu uovertruffen.

- Udviklingen er vigtig på lang sigt, men her på kort sigt har vi virkelig brug for point, der kan give sikkerhed. Der er nu lagt op til en helt afgørende kamp mod AB, hvor vi kan sikre os matematisk, så der står utrolig meget på spil, siger Vejle-træner Kleber Saarenpää til klubbens hjemmeside.

Med fire kampe tilbage af 1. division har Vejle ni point ned til onsdagens modstander AB under stregen.