AGF skuffer i sæsonåbner
Illustration
1. division

AGF skuffer i sæsonåbner

Et heroisk kæmpende FC Roskilde-mandskab fik point med fra Aarhus.

Der var med rette store forventninger til AGF, da sæsonen i dag blev skudt i gang hjemme på NRGi Park mod oprykkerne fra FC Roskilde. Men et skuffende forår i Superligaen fortsatte i 1. division, hvor det kun blev til 2-2. AGF fik dog reddet lidt af æren, da man efter kun 16 minutter var bagud med 0-2.

Der skulle kun gå halvandet minut før AGF fik spillet sig frem til en kæmpe chance. Akharraz fører bolden frem, og finder nyindkøbet Daniel Christensen på venstrekanten. Med et præcist indlæg finder han en helt fri Mate Vatzadse, der på besynderlig vis formår at heade bolden langt over. En chance der var sværere at brænde, end at score på. 

Så var tonen slået an. Spillet bølgede frem og tilbage hen over banen, og den ene store chance efterfulgte den anden. Og det var ikke kun favoritterne fra AGF, der var offensivt orienteret. I begyndelsen på opgøret var det faktisk de sjællandske gæster, der gentagende gange skabte uro i den aarhusianske defensiv. Det var ikke til at se, hvem der havde brugt de sidste par år i henholdsvis Superligaen og 2. division.

Det var det heller ikke efter 14 minutter, hvor Mark Leth Pedersen bliver sendt alene igennem i højresiden og alene med Steffen Rasmussen spiller bolden på tværs til sidste sæsons suveræne topscorer i 2. division, Emil Nielsen, der sikkert gjorde det til 1-0. En situation, hvor Mark Leth Pedersen i bedste fald var på grænsen af offside. 

Kun 2 minutter efter chokket var gået igennem det aarhusianske fodboldpublikum, gjorde FC Rosklide ondt værre for de hårdtprøvede GF-tilhængere. I en kopi af den første scoring, var der igen hullet i AGFs venstre forsvarsside, og alene igennem med Steffen Rasmussen sparker Andreas Lissau bolden lidt kluntet i mål ved det korte hjørne. 

AGF kom dog ganske kort efter tilbage i opgøret. I et rent georgisk samarbejde fandt Davit Skhirtladze landsmanden Mate Vatsadze ved bagerste stople, der tydeligvis havde glemt første minuts kæmpe afbrænder, for på køligste vis, headede han bolden under Frederik Vang Larsen i FC Roskilde-målet og sikkert gjorde det til 2-1.  

Generelt var der tale om ren indianerodbold i kampens første 25 minutter. Det virkede ikke til, at AGF'erne havde den store respekt for den sjælandske offensiv, for gang på gang endte forsvaret i undertal i den sjællandske kontramaskine. Specielt samarbejdet mellem Daniel Christensen og Arthur Sorin så til tider skrøbeligt ud. 

Til gengæld byder den nye venstreback ind i offensiven. Efter 31 minutter viste han, hvad han også har givet prøver på i træningskampene. På kanten af feltet får han tilkæmpet sig bolden fra et passivt Rosklide-forsvar, og efter et smart træk til venstre lobbede han bolden over i det lange hjørne helt uden chance for Vang Larsen i Roskilde-buret. En vaskeægte klassekasse af debutanten.

Resten af halvlegen faldt der mere ro på opgøret, og de to mandskaber kunne derfor gå til pause med stillingen 2-2 efter en hæsblæsende optræden de første 45 minutter.

Ro var der også på de første 10 minutter efter pausen. Bedst som man var ved at falde lidt hen i eftermiddagssolen, brød Arthur Sorin stilheden på NRGi Park, da han headede et hørnespark i kassen tæt for mål. Desværre for de jublende aarhusianere blev målet dog annulleret for frispark, efter en duel i den første del af feltet.

Det var desværre for kampen også det helt store dramatiske højdepunkt i en anden halvleg, der langt fra levede op til hverken den intetsitet elleroffensive vilje, der blev vist i de første 45 minutter. FC Roskilde virkede mere og mere tilfredse med det ene point som halvlegen skred frem, og AGF-erne virkede ikke for alvor til at have de værktøjer, der skulle til, for at dirke den sjællandske defensiv op.

Derfor måtte de 5725 tilskuere nøjes med 45 seværdige minutter og en pointdeling på NRGi Park.