La Liga

Barca afviser Messi-og Villa-konklikt

Der opstod et skænderi mellem Lionel Messi og David Villa i gårsdagens kamp, men der er ingen problemer, fortæller Tito Vilanova og Messi selv.

FC Barcelona spillede ikke imponerende i størstedelen af 2-0-sejren over Granada i går. La Ligas vicemestre fik først scoret med tre minutter igen af opgøret, og undervejrs viste Barcelona-spillerne tydeligt tegn på frustration.

Blandt andet opstod der et skænderi mellem stjernerne Lionel Messi og David Villa i slutningen af første halvleg. Villa kiksede en aflevering til argentineren, og det fik Messi til at råbe efter sin spanske holdkammerat, der svarede igen på bemærkningerne.

Allerede tidligt i anden halvleg blev Villa skiftet ud, men Barcelona-lejren afviser, at der er problemer mellem de to spillere.

- Alle, der spiller fodbold, ved, at diskussioner er en del af spillet. Jeg siger ikke, at jeg bryder mig om sådanne episoder, men det viser, at vi er et hold, der ønsker at vinde, siger træneren Tito Vilanova ifølge football-espana.net.

Også Messi selv afviser problemerne.

- Jeg har ingen problemer med Guaje (Villas kælenavn, red). Led ikke efter problemer, hvor de ikke er. Det sker under en kamp, og der var meget pres på os for at score det første mål, siger Messi til Barca TV.