Solbakken eller Frank - hvem peger flaskehalsen på?
Illustration
Generelle

Solbakken eller Frank - hvem peger flaskehalsen på?

Der er pres på både Ståle Solbakken og Thomas Frank inden søndagens københavner-derby.

Der er ikke noget at sige til, at Brøndby IF’s og FC Københavns jyske konkurrenter i smug smiler bredt over de to københavnerholds offensive niveau, mens selvsamme jyske mennesker foran tv-kameraer og til den skrevne presse rynker brynene og taler om FC Københavns og Brøndby IF’s enorme ressourcer og store favoritværdighed i kampen om det danske mesterskab.

For 15 mål i 14 kampe er, hvad FC København og Brøndby IF til sammen har præsteret i Superliga-sæsonen forud for en søndagskamp, der mere ligner en kamp for at hænge på i kampen om europæiske pladser end det første af tre guldbrag.

Isoleret set er det for ringe, når Brøndby IF bruger hvad der svarer til de mindste Superliga-klubbers årsbudget alene på forward, der skal ligge inde foran mål, mens FC København på samme plads er tæt på at bruge hvad der svarer til budgettet hos mesterholdet AaB.

Men problemerne stikker dybere end stolpe ud og uskarpe angribere, og en tabende træner på søndag kan med usvigelig sikkerhed forvente at blive spurgt, hvornår han bliver fyret.

I Parken er alle æggene lagt i Ståle Solbakkens kurv. Han er cheftræner og sportschef, mens der de seneste måneder er skåret til andre steder i organisationen. Nordmanden har folk omkring sig til at levere taktiske analyser, hjælp til scouting og de mange forskellige opgaver, der følger med sportschef-delen af jobbet, men som jeg før har bemærket på denne lederplads, går journalisterne, fansene og nok også mange af spillerne til Solbakken.

Det er et stort pres i hvad der fortsat er Danmarks største fodboldklub trods Brøndbys Agger-køb, og efter de meget negative oplevelser i FC Køln og Wolverhampton er det næppe nogen tilfældighed, at Solbakken har været helt med på at samle magten omkring sig selv.

Men resultaterne er der ikke, og ud over at være i en tilvænningsfase synes indkøbene i sommer ikke at være omfattende nok, selvom FC København lagde et rekordbeløb på 51 millioner kroner i transfers.

Det er især offensivt, jeg ser et dybere problem, midtbane- og forsvarsspillerne skal nok lære at spille i Solbakkens kæder. Nicolai Jørgensen, Bashkim Kadrii, Rurik Gislason, Youssef Toutouh og Andreas Cornelius (lejede Kacainiklic er wing og offensiv midtbanespiller) er lovende spillere, men er de også stabile topspillere over en hel sæson i Superligaen? Skader spiller ind, men jeg har endnu ikke set en af dem præstere fantastisk over en hel sæson, hvilket ikke er så unaturligt deres alder taget i betragtning men ikke desto mindre et alvorligt problem, når man vil vinde DM hvert år.

FCK-bosserne må have gnedet sig i øjnene, da Cardiff tilbød vanvittige penge for Andreas Cornelius for 15 måneder siden. Ramte den høje pris dem i sommerens transfervindue i form af en overvurdering af, hvor klar Cornelius er til at bære målbyrden som 21-årig? Vi må i hvert fald konstatere, at der ikke kom den fysisk stærke angriber som supplement efter afskeden med Igor Vetokele og Marvin Pourie. FCK er ilde stedt, hvis Cornelius får en skade.

I Brøndby IF blev Thomas Frank hentet ind på sine fine evner og meritter ud i at træne ungdomsspillere. Det passede fint til, at Brøndby nu ville bruge spillere fra egen ungdomsafdeling. Så tabte Brøndby IF en masse kampe tidligt i 2013/2014-sæsonen, købte dyre, erfarne spillere. Lige nu spiller Brøndby med to årgang 1994 på backerne, mens Andrew Hjulsager snart bør få en startplads på kanten og de øvrige unge fra Brøndbys ungdomsafdeling ligner indskiftere.

Uanset, hvor højt Brøndby IF råber om talentudvikling, er projektet her i efteråret 2014 at vinde en masse fodboldkampe med indkøbte spillere som de bærende kræfter [hvilket er lige så fint i min bog, der er ikke noget i vejen med en fodboldspiller, bare fordi han har spillet for en anden klub]. 16 sejre ud af 40 mulige som Superliga-træner er ingen katastrofe, men det er under, hvad Brøndby IF har brug for i jagten på en top 3 hvert år og et DM senest i 2018.

Der skal vindes kampe, og den af de to trænere, der ikke gør det på søndag og i løbet af oktober, får ørerne i maskinen.