Derfor kan FCM og AGF ikke døje hinanden

ÅRHUS (Tipsbladet): Der bliver skudt med skarpt mellem AGF og FC Midtjylland i disse år.

Søndag aften bragede de to største klubber i Jylland igen sammen, denne gang i Superligaens medaljeslutspil.

Og selv om dramaet ikke kunne matche den helt vanvittige kamp fra en måned siden, hvor FC Midtjylland scorede vindermålet dybt inde i overtiden med to mand udvist, var der knald på igen-igen med raseri over straffespark, både det dømte og dem, der ikke blev givet. 

Rivaliseringen er kommet for at blive, og Superligaen har godt af, at andre end FC København og Brøndby IF spiller tændte og højspændte kampe.

Siden David Nielsen og Peter Christiansen sammen med kollegerne fik skabt et AGF-hold, der kunne byde FC Midtjyllands fysiske fænomener op til dans i de indbyrdes kampe, er rivaliseringen mellem AGF og FC Midtjylland taget til og blevet så skarp, at det sportsligt og efterhånden også på tribunerne og mellem klubberne er Jyllands største opgør.

Jo jo, FC Midtjylland-Viborg FF og AGF-Randers FC kan så sandelig også noget, men i tyngde er der ikke nogen, der lige nu kan matche de to jyske kraftcentre.

Mikael Anderson i tiden i FC Midtjylland. 

Man fornemmede det på transferdeadline i august 2021, hvor AGF med vold og magt forsøgte at købe Mikael Anderson fri af FCM.

Til sidst betalte AGF op mod 15 millioner kroner et par timer før midnat, mens FCM undervejs i et ægte FCM-træk, der havde gjort klubbens første direktør Jens Ørgaard stolt, forsøgte at lave en byttehandel, hvor Anderson skulle til Århus i bytte for Albert Grønbæk, der i dag er en kæmpe profil for Bodø/Glimt og nok ryger til en Top 5-liga til sommer for 10 millioner euro.

Da Uwe Rösler tog over som cheftræner, satte han og AGF ekstremt fokus på dødboldene, og det i en grad, så AGF på det punkt har væltet FC Midtjylland ned af den trone, man ellers har siddet på i et årti og nu forsøger at genindtage anført af FCM-cheftræner Thomas Thomasberg, der såmænd skrev en af sine eksamensopgaver som toptræner om netop dødbolde.

Men der, hvor rivaliseringen virkelig tager fart mellem klubberne, er da AGF anført af direktør Jacob Nielsen udpeger FC Midtjylland som målet, AGF vil indhente uden for banen takket være et nyt stadion i Århus.

Ambitionerne er i top i AGF: Uwe Rösler forlængede i torsdags sin kontrakt til sommeren 2028.

De ler af det på ledelseskontorerne i FCM's nye bygning, 'Dream of 99', der stod færdig sidste sommer, bygget for Anders Holch Povlsens første indskud ved købet af nye aktier i 2021 for 125 millioner kroner.

Og det kan de sagtens med Bestseller-milliardæren som ejer, men er der også en snigende fornemmelse i baghovedet, hvis nu der er flere trin i AGF-raketten end 'bare' et nyt stadion til mange hundrede millioner kroner?

Det store skud over boven tilbage, bevidst eller ej, kom lidt over 24 timer før lukningen af transfervinduet sidste sommer.

Som historien går i Århus, var Mads Bech Sørensen AGF-spiller, da han landede i lufthavnen i Kastrup, men tre timer senere FCM-spiller, da han og agenten på sportschef Stig Inge Bjørnebyes kontor fortalte netop den beslutning.

I stedet for at tale om et transfervindue med rekordstore salg var både Stig Inge Bjørnebye og Uwe Rösler til kampen mod FC Midtjylland to dage senere på banen på live-tv med endog meget skarpe angreb på især midtstopperens agent.

Om det var det, man havde i baghovedet i FC Midtjylland i slut-februar, aner jeg ikke.

Men det lå da i hvert fald mellem linjerne her på Århus Stadion, hvor disse linjer bliver skrevet, at det var AGF, cheftræner Thomas Thomasberg hentydede til, da han kom med en særdeles opsigtsvækkende historie om en spion til FCM's afsluttende træning, hvor 'Berg' afprøvede den i øvrigt rædselsfuldt spillede startformation med tre i bagkæden, der blev hældt i vasken midt i 1. halvleg af den søndags vilde opgør.

Fedt for Superligaen
Jeg opfordrer bestemt ikke til, at vi ude i det rigtige liv går og bliver uvenner med alt og alle, tværtimod.

Men for Superligaen og såmænd også de to jyske klubber kan det altså noget, at der er nerve og rivalisering på højt niveau.

Nej, vi skal ikke gå og beskylde kolleger eller skolekammerater for det ene og det andet.

Men de her to klubber og deres kolleger uden for København sukker efter, at vi ser i retning af andet end københavner-derbyet mellem FC København og Brøndby IF, og hvem end de to klubber spiller imod.

Sverrir Ingi Ingason havde en meget svær dag, da AGF og FC Midtjylland senest mødtes i Århus i slutningen af februar.

I det lys kan en udesejr med to mand i undertal, beskyldninger om spioner og transfer-kapringer, drabelige dødbolde og direktører med brystet skudt frem altså noget.

Er jeg tabloid?

Ja, måske.

Men Superligaen og dens klubber kæmper med alt muligt om vores opmærksomhed – bare spørg UEFA, der lige nu har mere end svært ved at få et tilbud, de finder tilfredsstillende fra medieselskaber, der skal vise Champions League, Europa League og Conference League her i Danmark fra sommer af.

Så få da endelig dyrket sådan noget her og de fordele, der er ved at være tæt på fansene. Det er næppe flere polerede udtalelser om én kamp ad gangen og rene vanilje-'dokumentarer' på Amazon uden et gram kritisk journalistik, der er fremtiden for de danske fodboldklubber.