Lad mig starte med en indrømmelse: Her på redaktionen er det planen, at vi efter hver Superliga-runde skal skrive et blogindlæg, hvor vi analyserer, kommenterer eller bare skriver om et emne, en spiller, et tema eller en klub, der er interessant på den ene eller anden måde i Superliga-regi. Sådan et blogindlæg er dette ikke. Det er et partsindlæg. Det er en holdning, som jeg som journalist tillader mig at have, selvom nogle vil mene, at den slags ikke er journalister forundt.
Hvad værre er: Det er endda en forstokket holdning, der både er håbløs romantisk og måske også unuanceret.
Det handler om stadionnavne i Superligaen. Anledningen er den pressemeddelse, som OB har udsendt mandag formiddag med nyheden om et nyt stadionnavn. Fremover skal OB's hjemmebane således bære navnet EWII Park, der afløser det hidtidige Tre-For Park. Det er samme energiselskab, der står bag stadionsponsoratet, og i pressemeddelelsen gør man meget ud af, at der er tale om et stadionnavn, der skal bestå i mange år frem.
- EWII er et stærkt navn, der ligesom det danske ord evig, udtrykker noget der består, og noget der rækker langt – i al fremtid, siger EWII's direktør, mens meldingen fra OB er enslydende:
- EWII Park ligger godt i munden og afspejler meget af det OB står for – noget solidt og vedvarende. Som en af de ældste fodboldklubber i Danmark passer navnet stærkt til Striberne, så vi er glade for nu at have en hjemmebane, der også i navnet fortæller historien om klubben som noget, der er for altid, siger kommerciel chef Jack Jørgensen.
Hvis jeg starter med det konkrete eksempel, er det spøjst, at der lægges så meget vægt på ord som 'vedvarende' , 'al fremtid' og 'for altid', når OB nu har haft tre forskellige stadionnavne, siden man gik bort fra det oprindelige og folkelige navn Odense Stadion i 2004. Det er simpelt hen ikke troværdigt, og det skal blive spændende at se, hvor længe det nuværende navn holder.
Dette er ikke kun en undren og kritik mod OB, for kaster man et blik på Superligaens klubber, er det jo en kendt sag, at 12 ud af de nuværende klubber spiller på et stadion, der har et andet navn end det oprindelige. Det skyldes én ting: Penge. Det er jo svært at argumentere mod, for når det er svært for fodboldklubber at være rentable, er det naturligvis en uimodståelig fristelse at tage imod en check for at kalde sit hjem noget andet. Så gør det mindre, at navnet er mærkværdigt, ligger dårligt i munden eller smager af alt andet end fodbold. Jeg tænker i hvert fald ikke fodbold med gutterne, når jeg hører ord som BioNutria, Telia, Sydbank og Right To Dream.
Det er naturligvis svært at argumentere imod, at klubberne ønsker at tjene penge, for som fodboldelsker vil jeg jo også gerne have, at der er dygtige fodboldspillere at se på, men alligevel. Fodboldklubber brander sig utrolig meget på historie, tradition og følelser. Derfor er det utroværdigt, når man sælger navnet på noget så dyrebart som en hjemmebane for højest bydende. Det kan da godt være, at fansene stadig bare vil kalde det "stadion", men det undrer mig, at man nærmest uden at blinke er villig til at skifte navn på noget, der har været så forankret gennem årtier.
Kigger man mod udlandet, er der naturligvis også masser af stadioner med sponsornavne, men hvilke fodboldarenaer er de mest ikoniske? For mig er det steder Estadio Santiago Bernabeu, Old Trafford, Camp Nou og Anfield. Det klinger sgu af fodbold, historie og kultur. Det gør Etihad Stadium altså ikke hos mig. Og heller ikke CASA Horsens Arena. I øvrigt: Hvorfor skal alle danske stadioner nu hedde noget med Park eller Arena? Hvad er der i vejen med at kalde et fodboldstadion for det, det er: Stadion.
Nå. I dag er det sket så mange gange, at det primært bliver modtaget med et skuldertræk eller drilerier, når en klub præsenterer nyt navn til hjemmet. Folk er pragmatiske. Jeg har endda læst en artikel, hvor en Chelsea-fan mente, at klubben burde få et sponsornavn til Stamford Bridge, fordi det ville give flere penge i kassen i forhold til konkurrenterne. og det ærgrer mig. Jeg kunne godt ønske mig, at danske fodboldfans markerede, at de var utilfredse med, at deres hjem - stadion - bare sådan fik nyt navn.
Som sportsredaktøren fra Rolling Stone Magazine skrev i forbindelse med baseballholdet Chicago White Sox fik nyt navn til hjemmebanen:
- Det er meningen, at sport er til for fansene. I den ideelle verden ville firmaerne, der lagde navn til, måske lave en afstemning om et nyt navn og så bare plastre stadion til med deres forfærdelige navne ud over alt, hvilket de allerede gør, som et kompromis.
En Arsenal-fan, der driver bloggen angryofislington.com, har også udtrykt sin harme over, at Arsenals hjemmebane bærer navnet Emirates Stadium - også selvom det altid har heddet sådan og nok vil gøre det frem til sponsoraftalens udløb i 2021.
- 'The Emirates' er det land, som flyselskabet repræsenterer. Det er et lille mellemøstligt land, ikke et fodboldstadium i det nordlige London, har han konstateret - og i øvrigt henvist til, at hjemmebanen ikke har noget navn, når sponsoratet udløbet.
Men sådan er det. Som sagt er det pengene, der bestemmer, men når nu døren er åbnet til sponsornavnens hellige haller, kan man kun gisne om det næste træk. Er alt til salg i Superligaen? Tribunesponsorater er allerede en fast del af fodbold-Danmark, hvor AaB for eksempel hellere vil have, at fans af "Hele Nordjyllands Hold" sidder på Weber-tribunen frem for eksempelvis "Torben Boye Tribunen". Jeg har også været til fodboldkampe i Superligaen, hvor "hjørnesparket er sponsoreret af wupti.com". Javel - godt, at de kunne betale for, at vi fik et hjørnespark at se.
Men hvad med klubnavnene? Red Bull-koncernen har allerede bredt sig til både Østrig, Tyskland og USA, men hvad bliver det næste? Kunne vi se et Carlsberg FC, Lego IF eller Leas'y Boldklub? Hvorfor ikke? Det giver penge i kassen, kan give bedre spillere og måske også opnå større resultater. Eller hvad med, at træneren fremover får et mellemnavn sponseret? Ja, det er nu, jeg kommer til at lyde lidt hysterisk, jeg ved det godt.
I Cardiff fik Vincent Tan hug for at ændre klubbens farver. I min verden er stadionnavne en lige så stor del af historien som farver, logo og klubnavn. Opstanden over stadionnavne er der ikke længere, men det burde det måske. Hvis penge er svaret på alt, hvordan vil klubberne så bevare historien, kulturen og traditionerne fremover. Det er de tre sidstnævnte begreber, der fylder meget i en fodboldfans hoved.
Men resultater fylder selvfølgelig mest, og det vil klubberne altid kunne henvise til. I så fald vil jeg opfordre klubberne til at stå ved, at det handler om penge, når de præsenterer et nyt stadionnavn. Lad være med at pakke det ind i udsagn om værdifælleskaber, innovative tankesæt eller lignende.
I kan bare citere skribenten Jim Weeks, der i 2015 skrev en lang artikel på vice.com noterede, at stadionnavne nu bare vare en del af hverdagen i fodboldens verden. Med fem konstaterede, at fodbold ikke handler om følelser, kultur eller historie:
"After all, it's a business".
