C/N: Dansk fodbold har brug for FCN

Forleden var vi på Farum for at se det seneste skrig inden for dansk fodbold. Og her tænker vi på Brøndby IF, men på mange måder så er det stadigvæk opkomlingene fra Farum, der er mest interessante hold.

For imens Brøndby har travlt med at genindtage rollen som hele Danmarks hold, så er FC Nordsjælland stadigvæk et hold som dansk fodbold minimum har lige så meget brug for som Brøndby. Selvom at det kniber voldsomt med resultaterne for tiden, og der er ikke nær så meget velkendt nordsjællandsk possession-fodbold, så går det nok alligevel. Man holder rimelig stædigt fast i eksperimenter som Lasse Petry og Pascal Gregor, der langt fra har haft en prangende sæson.

Og det er derfor, at dansk fodbold har brug for FC Nordsjælland. Det er stadigvæk holdet, det er B93 og Lyngby BK med struktur og ressourcer. Det er stadigvæk holdet, der måske mest stædigt holder fast i et spilkoncept, der både er voldsomt udansk og stadigvæk meget DBU’sk. Og stadigvæk kører man sig i stilling som landets førende talenthold. Det er ikke mange måner siden, at klubben vandt U19-mesterskabet. Sådan nogle hold har vi brug i dansk fodbold, hvis både klubniveauet og landsholdet nogensinde skal blive en smule bedre. Det er i hvert fald ikke Khalid Boulahrouz som dansk fodbold har brug for.

Man skal kigge nærmere på de hold som Nordsjælland minder mest om. Ikke så meget på spillestil, men nærmere på ambitionsniveau, koncept og potentiale. Her er der fire hold, der er interessante at kigge nærmere på, hvis man både skal forstå holdets succes, men også de svingende resultater. Udover italienske Atalanta (og måske engelske Crewe), så er der tre franske hold som Nordsjælland minder om og bør se op til. Auxerre, Nantes og RC Lens. Stolte klubber, der har vundet mesterskabet, men også efterfølgende har haft smutture nede i Ligue Deux. Det er den enorme talentmasse, som de tre klubber har skabt og været fadder til som er vigtig. Navne som Raphaël Varane, Adel Taraabt, Didier Deschampes, Eric Cantona, Bacary Sagna, Basile Boli, Djibril Cissé, Christian Karembeu og Marcel Desailly er alle spillere, der er direkte skolet i de klubber, og derudover er der en underskov af spillere som Claude Makelele og Corentin Martins, hvor en af klubberne har været klubben, hvor spillere har fået et gennembrud i en ung alder. Ligesom når FCN har fisket Uffe Bech eller Anders Christansen i Lyngby.

Det som FCN især skal undgå og lære fra de franske forbilleder er at undgå panik. De tre klubber har alle haft svært ved at erstatte trænerikonerne. Daniel Leclerq, Guy Roux, Jean-Claude Suaudeau og Raynald Denoueix. Det ville være den samme svære situation, FCN ville få den dag Kasper Hjulmand skal erstattes, men man behøver bestemt ikke at forcere den situation med en fyring fx Det mesterskab burde give evighedskredit. Den anden form for panik er, hvis man handler dyrt og udenfor koncept og sjæl. Det var meget mærkeligt og meget lidt succesfuldt, da halvafdankede EM-spillere som Michael Gravgaard, Marek Heinz, Christian Wilhelmsson  og Ivan Klasnic baksede rundt hos kanariefugl. Et dyrt eventyr for alle parter. Bare spørg Michael Gravgaard.

Selvom at nedrykning lige nu er aktuelt for Nordsjælland, så bør vi alle håbe, at de overlever og ikke går i panik. At der er nogen der - for alvor - stadigvæk vover rollen som landets talentudviklende klub 100% er vigtigt i en uge, hvor landsholdet godt kan gå i en lidt mørk periode. Men ustabilitet er altså også en del af DNA’et når man er sit lands førende talentfabrik, der lever af at sælge profiler, der er meget bedre andetsteds.

Det er dét ægte lange seje træk. Bare spørg syd på.

Conte/Nestor-skalaen er et skrivekollektiv udi sport og spil. Conte/Nestor er alvorlig satire. Her bliver alle hadet og latterliggjort ligemeget, ikke mindst dem selv. Der tages ingen fanger. For kontakt. Prøv Facebook, Twitter eller contenestor@tipsbladet.dk