Kender du Big 9-spillet? Det er koncept, som selskabet Bet25 lancerede i løbet af efteråret, hvor kunsten er at ramme rigtigt på ni udvalgte kampe.
Man skal dog både ramme korrekt udfald af kampen samt, om den går over eller under 2.5 mål.
Tipsbladet har oprettet en spilklub til Big 9, så du kan komme med på vores kuponforslag ved at erhverve dig en andel.
Der er åbnet for tilkøb af andele, og der kan købes så mange, man har lyst til.
Næste kupon er selvfølgelig til 26. december, den i Storbritannien så berømte Boxing Day, hvor der er bunkevis af fodboldkampe.
Du kan købe andele til kuponen LIGE HER:
Vores kuponforslag ser således ud og nedenunder kan du læse begrundelser for de afgivne valg:
Begrundelser for de afgivne bud.
Arsenal – West Ham 1 + over/under 2.5 mål
Arsenal har været overlegne på hjemmebane i denne sæson og det behøver ikke stoppe mod Hammers. De vandt deres seneste syv hjemmekampe i træk mod West Ham. Det er dog blandet, om disse gik over eller under. Fire havde mere end to mål, tre havde færre.
West Hams syv udekampe i Premier League har dog kun set 10 mål i alt i denne sæson, så tendensen går nok mest i retning af en målfattig kamp på Emirates. Men jeg føler mig tryggest ved at gardere for begge udfald, hvad scoringer angår.
Aston Villa – Liverpool 1-2 + over 2.5 mål
Ingen af de foregående 13 opgør mellem disse to endte uafgjort. Kun to af de seneste 24 dueller endte med et kryds. Derfor vælger jeg at se bort fra dét og går efter en sejr til én af parterne samt en målrig affære. Villas sidste fem kampe inden pausen havde mindst tre mål og mon ikke de mangler keeper Martinez her? De seneste seks gange, Liverpool gæstede Villa Park, var der mindst tre mål.
Leicester – Newcastle 1X + over/under 2.5 mål
Newcastle åbner Boxing Day som nummer tre i tabellen. Lad os lige dvæle ved det. Sidste år på samme tid lå de næstsidst med én sejr for 18 kampe. Nok er de blevet hovedrige i mellemtiden, men dén udvikling var stadig ikke givet på forhånd.
Leicester viste dog inden pausen, at de er langt bedre end deres placering. I deres sidste seks ligakampe inden pausen tabte de kun til Manchester City, hvilket også var den eneste kamp, hvori de indkasserede mål. Deres seneste seks dueller mod Newcastle havde mindst tre mål, men tør vi stole på en gentagelse?
Southampton – Brighton X2 + over/under 2.5 mål
Siden 2017 har de begge spillet i Premier League. De har mødt hinanden 11 gange i mellemtiden. Ikke én eneste af de kampe bød på hjemmesejr. Første indskydelse var egentlig at dække af med en målfattig kamp, men tre af de seneste fire dueller havde mindst tre mål.
Fem af Brightons syv udekampe i denne sæson havde også over 2.5 mål og Southamptons seneste syv hjemmekampe i træk havde begge hold på tavlen. De kommer med ny manager og måske frisk gejst? Derfor gardering begge veje, hvad scoringer angår og dæk af for alt, hvad udfald angår.
FÅ OGSÅ 21 SPILFORSLAG TIL WEEKENDEN LIGE HER
Crystal Palace – Fulham 1X + over/under 2.5
Palace er uden nederlag i fem i træk mod Fulham, og selvom de ligger under sidstnævnte i tabellen, regner jeg ikke med, at det styrkeforhold har ændret sig. Chelsea og Arsenal er de eneste, som har vundet på Selhurst Park i denne sæson og dét niveau regner jeg ikke med, at Fulham er nået op på endnu. Jeg nøjes med krydsgardering med garderer begge veje, hvad scoringer angår.
Everton – Wolverhampton WILD CARD
Deres seneste syv opgør siger fire sejre til Wolves og tre til Everton. Der er ikke rigtigt nogen af parterne, der har specielt meget råd til nederlag. Hvilken vej falder det denne gang? Det ligner en kamp, hvor intet udfald vil overraske. Wild card.
Rotherham – Stoke X2 + over 2.5 mål
Rotherham ligger næstsidst på formbarometeret. De har to sejre i 10 kampe og begge var på udebane. De indkasserede tre mål i begge deres seneste to kampe. Deres seneste fire hjemmekampe havde alle mindst tre mål og defensiven er åbenlyst hullet.
Stokes to første kampe efter pausen sluttede 2-2 og 2-1. De er bedre til at hente point på ude- end hjemmebane, hvorfor et-tallet udelades i en kamp, hvor der satses på flere mål i en kamp med ”The Millers” involveret.
Sheffield United – Coventry 1X + under 2.5 mål
Coventry har ikke vundet på Bramall Lane siden 2013, og nok er formen anstændig hos dem, men Sheffield United er et af ligaens to bedste hold. Coventry vandt sæsonens første møde. De har ikke vundet begge ligaopgør i én og samme sæson siden 2001/02. Derfor ses bort fra to-tallet.
Deres seneste tre besøg på The Lane sluttede 0-0, 1-0 og 2-0, fem af Sheffield Uniteds seneste syv kampe havde højst to mål, der blev scoret i alt fem mål i Coventrys seneste seks udekampe. Jeg nøjes med en satsning på højst to mål.
Middlesbrough – Wigan 1X + over/under
De seneste to opgør mellem disse to klubber havde fire og fem mål, men utroligt nok var der ikke en eneste af Wigans seneste syv besøg på Riverside Stadium, som kastede en kamp med over to mål af sig. Gad vide om ikke det er klogest at dække af for begge udfald.
Det ligner en kamp, der ligger til Middlesbrough, men et forsigtigt kryds finder alligevel vej til en gardering. Wigan er under ledelse af ny manager, strittede godt imod i deres første udekamp under Touré, hvor de fik 1-1 hos Millwall, der er et ubehageligt sted at besøge.